Få et smugkik på årets bedste naturfotos
En makak-abe rider på en hjort i en mørk skov i Japan. En murbi bygger taget til sin rede i Tyskland. I en Zoo i Polen bliver en transportkasse åbnet for at tjekke en evakueret tigerunge. En fisker trækker en sejlfisk op på stranden i Ecuador. Det er nogle af de første 15 fotos, som giver et smugkik på årets store udstilling af verdens bedste naturfoto - Wildlife Photographer of the Year. Udstillingen åbner på Statens Naturhistoriske Museum den 24. november.

Wildlife Photographer of the Year består af 100 fantastiske fotos fra naturen, taget af nogle af verdens bedste naturfotografer. Billederne er udvalgt af en international jury blandt næsten 50.000 indsendte fotos.
Det er Natural History Museum i London, der står bag både den årlige konkurrence og den efterfølgende udstilling, og i år er det 4. gang at Statens Naturhistoriske Museum viser de smukke og tankevækkende fotos.
- Gennem de senere år, har der været en tendens til, at en voksende del af udstillingen beskriver de store problemer, vi mennesker skaber for naturen – fx klimakrise og overforbrug af Jordens ressourcer. Men i år har konkurrencejuryen også lagt vægt på at vise positive historier om indsatser, der virker. Så mit håb er, at udstillingen kan være med til at sætte fokus på en grøn og bæredygtig fremtid for både natur og mennesker, siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
Tirsdag den 10. oktober bliver vinderne af konkurrencen afsløret ved det store årlige gallashow på Natural History Museum i London.
Fakta
Pressefotos: Alle 15 ”highly commended images” er tilgængelige inkl. krediteringer, billedtekster, pressekontakt og retningslinjer for brug af billeder her.
Den internationale fotoudstilling Wildlife Photography of the Year åbner for 4. gang på Statens Naturhistoriske Museum den 24. november 2023. Læs mere på https://wpy.dk
Wildlife Photographer of the Year blev oprindelig startet i 1965 af BBC Wildlife Magazine. I 1984 blev konkurrencen, som den er kendt i dag, skabt, og den tilrettelægges nu af Natural History Museum i London. Konkurrencen blev fra begyndelsen den førende begivenhed af sin art for naturfotografer og voksede kraftigt gennem årene. I dag anses konkurrencen for at være naturfotografiets svar på en Oscar.
People’s Choice Award: Ud over de 100 udstillede billeder valgt af juryen udpeger Natural History Museum i London yderligere 25 billeder til en global offentlig afstemning. Her kan alle være med til at stemme på deres favorit til People’s Choice Award. Mere information følger.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skæg med æg og fjer i påskeferien10.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Ny bevilling udvider succesfuldt DNA-projekt1.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
’DNA på FORKANT’ inviterer gymnasieelever fra hele landet til at hjælpe med at indsamle vandprøver og analysere miljø-DNA fra forskellige arter. Resultaterne bruges af forskerne for at få bedre viden om tilstanden i de danske farvande. Nu sikrer en ny bevilling en markant udvidelse af projektet.
Skæg med æg og fjer i påskeferien26.3.2025 11:23:44 CET | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Foråret holder flyttedag19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. marts er det forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Dagen har altid været en fejring af, at foråret er kommet. Men foråret begynder stadig tidligere, og det kan skabe alvorlige konsekvenser i naturen.
Ingen adgang5.2.2025 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Det perfekt timede foto ‘Ingen adgang’ af en europæisk grævling, der kigger op på en sært genkendelig graffiti, er kåret som vinder af publikumsprisen 'People’s Choice Award’ i konkurrencen 'Wildlife Photographer of the Year'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum