Fagbevægelsen: A-kasserne skal have mere ansvar i nyt beskæftigelsessystem

Regeringen vil spare tre milliarder kroner om året på beskæftigelsesindsatsen.

Det svarer til mere end en fjerdedel af budgettet, og det er helt forkert at skære så dybt på så vigtigt et område, fastslår Nanna Højlund, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

”Vi er enige med regeringen i, at beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes og laves om. Men det giver ingen mening, at udgangspunktet for at forbedre det er en kæmpe besparelse. Det har vi prøvet før med både Skat og Forsvaret, og alle kan vel blive enige om, at det ikke virkede. Vi er nødt til at være mere ambitiøse, for vi ved, at en aktiv beskæftigelsespolitik virker,” siger hun.

Regeringens ekspertgruppe på området er begyndt på arbejdet, og i den forbindelse er FH klar med et bud på, hvordan vi på en økonomisk ansvarlig måde får skabt et nyt og bedre beskæftigelsessystem.

Dagpengemodtagere over til a-kasserne

Helt centralt er, at dagpengemodtagerne i det nye beskæftigelsessystem skal have hele deres forløb i a-kasserne. Kommunen, inklusive jobcentrene, skal tages fuldstændig ud af forløbet, når de forsikrede arbejdsløse skal finde tilbage i arbejde.

”Det er et nybrud med den måde, vi tænker beskæftigelse på. Det giver rigtig god mening, at kommunerne ikke skal bruge ressourcer på de stærkeste arbejdsløse. Og vi ved fra a-kasseforsøget, at de arbejdsløse er rigtig glade for at have hele forløbet i deres a-kasse,” siger Nanna Højlund.

Det er allerede vedtaget politik, at a-kasserne overtager ansvaret for dagpengemodtagerne i de første tre måneders ledighed. Det træder i kraft ved årsskiftet. Men når man har sagt A, kan man lige så godt også få sagt B, siger Nanna Højlund.

”Der er ingen grund til at vente flere år på evalueringer og data, før vi tager det næste skridt. A-kasserne kender sine medlemmer og deres brancher bedre, end kommunerne nogensinde vil kunne, og det er altså en mellemløsning at give a-kasserne ansvaret i tre måneder og så alligevel mudre det til med flere aktører efter det. Kommunerne bør fokusere på andre grupper.”

Med i forslaget hører derfor også, at der skal etableres en tværgående enhed i kommunerne, som kan tage sig af alle de arbejdsløse, der kæmper med andre problemer end kun ledighed. Det kan blandt andet være fysiske handicap, manglende integration eller mentale problemer.

”Det vil være i alles interesse at dele de arbejdsløse mere op. Det er meningsløst, at grupper med store behov som udgangspunkt bliver tilbudt den samme indsats som stærke arbejdsløse fra brancher med stor mangel på arbejdskraft. Vi må kunne koncentrere ressourcerne dér, hvor der er brug for dem,” fastslår Nanna Højlund.

Væk med unødige krav

Som led i designet af det nye system foreslår FH at fjerne stort set alle formelle krav om møder, aktivering og uddannelse til de arbejdsløse. Det skal i langt højere grad være op til den enkelte sagsbehandler og den enkelte arbejdsløse at tilrettelægge det passende forløb i hvert tilfælde.

FH lægger derfor op til et mere lige forhold mellem parterne. Konkret vil FH som det andet store ben i forslaget indføre rettigheder til uddannelse, som den arbejdsløse skal kunne kræve, så man ikke er helt og aldeles underlagt den enkelte sagsbehandlers vurderinger.

”Den nyeste forskning viser os, at videre- og efteruddannelse virker. Alligevel hører vi igen og igen om arbejdsløse, der får nej til værdifuld uddannelse for i stedet at blive sendt i en meningsløs aktivering. Det skal være slut. På et arbejdsmarked i forandring skal vi i endnu højere grad lade vores arbejdsløse lære nye kvalifikationer, så de på bedste vis kan udfylde de ledige jobs,” siger Nanna Højlund.

Dyrt at spare

”Det er helt afgørende, at lønmodtagerne har gode muligheder for at udvikle deres kompetencer i takt med udviklingen i kravene på arbejdsmarkedet. Som tommelfingerregel koster det statskassen otte milliarder kroner, hver gang den strukturelle ledighed stiger med ét procentpoint. Det bør politikerne huske på”, siger Nanna Højlund og fortsætter:

”Det kan blive rigtig dyrt at spare på det her område. I FH er vi villige til at se på besparelser på dele af beskæftigelsessystemet, men det ville være en kæmpe fejl for samfundet at udhule det fuldstændigt. Derfor vil jeg endnu engang opfordre regeringen til at genoverveje målet om besparelser på tre milliarder, for det vil blive endnu dyrere i længden.”

Efter planen har regeringens ekspertgruppe et år til at komme med sine anbefalinger, hvorefter forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem vil gå i gang.