Direktør Mads Kähler Holst fylder 50 år
Moesgaard Museums direktør, Mads Kähler Holst, fylder onsdag 30. august 50 år
Mads Kähler Holst har siden 2016 stået i spidsen for Moesgaard Museum, hvor han overtog direktørposten godt to år efter indvielsen af den nye udstillingsbygning. Han fik dermed ansvaret for at få museet til at fungere i de nye rammer og lægge en linje for museets aktiviteter og udstillinger.
Direktørens tilknytning til Moesgaard går dog længere tilbage for Mads Kähler Holst er uddannet i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet. Studietiden foregik derfor også på Moesgaard, hvor de studerende på arkæologistudiet stadig undervises i lokaler på herregården.
I årene efter studierne stod Mads Kähler Holst for et stort projekt om bronzealderens gravhøje, som ledte til udgravningen af den fredede gravhøj Skelhøj ved Kongeåen og en række internationale samarbejder på tværs af Europe. Han havde fra 2008-2014 ansvaret for de arkæologiske udgravninger i Nationalmuseets store Jellingprojekt, hvor Harald Blåtands kongsgård blev undersøgt, og fra 2012-2018 ledede han udforskningen af Alken Enge ved Skanderborg, hvor en hel hærstyrke på flere hundrede mænd var blevet nedkæmpet og smidt i en sø omkring Kristi fødsel.
Mads Kähler Holst blev i 2010 en del af Moesgaard Museums ledergruppe og fra 2014 varetog han en delt lederstilling dels som leder af museets arkæologiske afdeling og dels som professor MSO (med særlige opgaver) på arkæologi på Aarhus Universitet.
Mads Kähler Holsts vision for Moesgaard er at være det museum i Danmark, hvor man som gæst præsenteres for de store verdenshistoriske fortællinger. Samtidig har det også været et mål, at museets mange faglige ekspertiser inden for udstillinger og forskning i endnu højere grad bliver brugt af andre museer i både Danmark og udlandet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Kähler HolstDirektør
Tlf:22994915mkh@moesgaardmuseum.dkBodil JensenKommunikationschef
Tlf:20 46 63 73bj@moesgaardmuseum.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
Moesgaard opruster på vidensområdet30.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum hæver ambitionsniveauet for vidensområdet, som samles under én videnschef med ansvar for tre afdelinger, mens to nye faglige fyrtårne er hentet ind som afdelingsledere.
Presseinvitation til åbning af ’Moder Jord’ på Moesgaard11.9.2024 08:05:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard Museum inviterer pressen til åbningsreception for særudstillingen Moder Jord torsdag den 10. oktober 2024.
Sølvskat fra vikingetiden fundet nord for Aarhus19.8.2024 08:26:28 CEST | Pressemeddelelse
En ung arkæologistuderende fra Aarhus Universitet har fundet en spektakulær sølvskat med tråde til både Rusland, Ukraine og De Britiske Øer. Fundet understreger Aarhus’ position som et internationalt knudepunkt i vikingetiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum