Merkur Andelskasse

Merkur leverer bedste halvårsregnskab nogensinde: Det skyldes i høj grad indsatsen for klima og miljø, vurderer direktør.

Del

Det lønner sig at gøre gavn for kloden, mener de i Merkur Andelskasse, efter at have leveret det bedste halvårsregnskab i den kundeejede banks historie.

Administrende direktør i Merkur Andelskasse Charlotte Skovgaard har præsenteret bankens bedste halårsregnskab nogensinde.
Administrende direktør i Merkur Andelskasse Charlotte Skovgaard har præsenteret bankens bedste halårsregnskab nogensinde. Foto: Mew Merkur Andelskasse

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er de det slet ikke i Merkur Andelskasse – bæredygtighed er både nødvendig, sund snusfornuft og en god forretning. Efter en del gode halvårsregnskaber i finanssektoren, slutter værdibaserede Merkur sig nemlig til striben af banker, der opjusterer forventningerne til året, efter et første halvår over al forventning.

Merkurs halvårsresultat viser et overskud på 25,2 mio. kr. før skat, mod et underskud på 19,6 mio. kr. før skat ved halvåret 2022.
Administrerende direktør Charlotte Skovgaard siger:

- Det er et regnskab, som jeg er meget stolt af at præsentere på vegne af Merkur. Selvfølgelig har de stigende renter en del af æren, men vi har de seneste år også arbejdet intensivt på at effektivisere vores forretning, samtidig med, at vi har styrket indsatsen for vores værdier, særligt indenfor klima og miljø. Det er det, vi indløser fortjenesten af nu.

Indtjeningen er markant forbedret, med en stigning i netto rente- og gebyrindtægterne  på hele 37,2 % i forhold til sidste år. Det er stadig renteindtægter fra udlån til kunderne, der bidrager mest til indtjeningen, men som i andre af sæsonens finanssektor-regnskaber, er det dog i høj grad også indtægter fra renter af indestånde i Nationalbanken, der giver plusser på bundlinjen.

Nøglletallet for effektivitet forbedret
Men det, der især glæder den administrerende direktør er dog effektivitetstallet, den såkaldte O/I nøgle, som er omkostninger divideret med indtægter. Jo lavere O/I nøglen er, jo sundere er forretningen. Merkurs O/I nøgle lander på 0,68, hvilket er en forbedring fra sidste halvårs O/I nøgle på 0,87. 

- Vi har arbejdet benhårdt på at forbedre vores O/I nøgle gennem de senere år, og nu ser vi effekten af vores bestræbelser, hvor indtjeningen stiger markant mere end omkostningerne. Det er resultatet af en stor indsats på tværs af hele organisationen, siger Charlotte Skovgaard

Resultater som følge af arbejde med bæredygtighed
Stigende kundetilgang samt vækst i både ind- og udlån vidner om, at stadig flere bankkunder får øjnene op for Merkur. Men for et værdibaseret pengeinstitut er det samtidig vigtigt, at de gode økonomiske resultater går hånd i hånd med de værdier, som Merkur er grundlagt på:

- De gode resultater må ikke blive på bekostning af Merkurs særlige og stærke værdigrundlag som handler om at arbejde for en mere bæredygtig og social ansvarlig Verden, og vi oplever faktisk at netop vores værdigrundlag er en del af årsagen til vores fremgang, siger Charlotte Skovgaard og uddyber:

- Det er helt tydeligt, at særligt vores store indsats for klima og miljø er eftertragtet blandt stadig flere bankkunder, der ikke vil finde sig i, at deres bank investerer i og støtter industrier, som skader vores klode. Så i takt med, at vores indsats på de områder er blevet styrket og formaliseret gennem de senere år, har mange fået øje på, at det er en helt anden sag med Merkur, og det kvitterer de for.

Som følge af halvårsresultatet opjusterer Merkur forventningerne til året til et overskud på mellem 35-43 mio. kr. før skat mod en forventning på 20-30 mio. kr. ved årets start. Desuden stiger værdien af kundernes andele med 3,9% på halvåret.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikations- og Pressechef Mette Offenberg, +4528601706, meo@merkur.dk

Links

Om Merkur Andelskasse

Pengeinstitut med fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed

Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse

Kryds fingre for, at regeringen forstår at bruge ekspertpanelets anbefalinger rigtigt. Ellers kan CO2 afgiften ramme pilskævt og gøre mere skade end gavn21.2.2024 19:28:22 CET | Pressemeddelelse

Kloden brænder bogstavelig talt under vores fødder. Derfor er der, trods visse lyspunkter i eksperttådets anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, al mulig grund til at være bekymret, særligt for økologien. Det mener de i Merkur Andelskasse, grønt pengeinstitut for en betragtelig del af Danmarks økologiske, biodynamiske og regenerative landbrug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye