Restaurering af vandløb skal øge biodiversiteten og skabe bedre levevilkår for fisk, dyr og planter
Blokerede vandløb eller vandløb i meget åbne arealer kan gøre det svært for fisk at finde gode gydepladser. Pulje på 72 mio. kr. skal hjælpe danske kommuner med at igangsætte indsatser til bl.a. restaurering af vandløb, fjernelse af fysiske barrierer og etablering af gydepladser for fisk.

Restaurering af vandløb har til formål at forbedre vilkårene for fisk, flora og anden fauna i et vandområde. Plantning af træer for at skabe skygge, der skaber gode levesteder for smådyr, eller udlægning af gydegrus, som skaber gemmesteder, hvor fiskene kan gyde, er eksempler på indsatser, som kommunerne kan søge om tilskud til at gennemføre med puljen på 72 mio. kr.
Der kan også søges om tilskud til at gennemføre større restaureringer som fx genslyngning af et vandløb for at skabe fysisk variation i dybde og strømhastighed, der kan føre til flere fisk i vandløbene. Kommunerne kan desuden få tilskud til at fjerne fysiske spærringer, der hindrer fiskenes frie passage i vandløbene. Derudover kan projekterne indeholde etablering af sandfang eller okkerrensningsanlæg, der forbedrer miljøtilstanden i vandløbene.
Lokale erfaringer fra Sneslev Lilleå og Uggerby Å
Rundt om i landet har en række kommuner allerede haft succes med at gennemføre lokale vandløbsprojekter med støtte fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF):
I Ringsted Kommune har man med succes forbedret tilstanden i Sneslev Lilleå og skabt gunstige fysiske forhold for fisk, planter og smådyr gennem mindre strækningsbaserede restaureringsprojekter. Ved at udskifte bundmaterialet og placere skjulesten i vandløbet er der nu skabt bedre gemmesteder for fisk, mens plantning af træer har bidraget til at skabe skygge over vandløbet. Disse bestræbelser har resulteret i en forbedret økologisk tilstand i vandløbet.
På lignende vis har Hjørring Kommune i Uggerby Å fjernet et stemmeværk, der tidligere har ledt vand ind til et dambrug. Stemmeværket blokerede for fisk og smådyrs passage gennem vandløbene. Efter fjernelse af spærringen og genoprettelsen af vandløbets naturlige fald, har projektet muliggjort fri passage for fisk over en strækning på 195 km opstrøms fra stemmeværket. Dette har ført til en bemærkelsesværdig stigning i antallet af ørreder i vandløbet blot et år efter projektets afslutning.
Fiskeristyrelsens direktør Nanna Møller siger:
”Restaureringen af de danske vandløb skal bidrage til genopretning af gydepladser og passager for fisk og til at forbedre forholdene for flora og fauna. Vi åbner nu for en pulje på 72 mio. kr., som kan søges til at gennemføre lokale projekter, der kan bidrage til at øge biodiversiteten og mængden af fisk i vores vandløb og åer. Alle kommuner i Danmark kan søge puljen. På den måde kan de bidrage til at sikre, at Danmark når EU-målene om god økologisk tilstand i de danske vandområder.”
Tilskudsordningen kan søges af alle danske kommuner og finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond, delvist af nationale midler.
Søg om tilskud
Puljen på 72 mio. kr. åbner for ansøgninger i dag den 30. august 2023 og kan søges indtil den 29. september 2023.
Alle oplysninger om hvordan man søger om tilskud findes i Tilskudsguiden
Der gives tilskud til projekter, der gennemfører indsatser udpeget i Vandområdeplan 3. I vandløbsprojekter skal kommunerne restaurere vandløbene ved at gennemføre forskellige indsatstyper. Det kan fx være udlægning af groft materiale, plantning af træer, genslyngning eller fjernelse af en spærring.
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke)
Tlf:72 18 58 05Billeder
Om Fiskeristyrelsen
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe. Fiskeristyrelsen gennemfører regeringens fiskeripolitik og forestår bl.a. regel- og politikforberedelse, kontrol, myndighedsberedskab, sagsbehandling og deltagelse i internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Fremtidens fødevarer får massiv millionindsprøjtning26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
15 projekter har i denne uge fået besked om, at de har fået tilsagn om millionstøtte. Samlet er der delt 101 millioner kroner ud til projekter, som vil alt lige fra at styrke malkekoens og kyllingens dyrevelfærd, til projekter der vil udvikle en ny plantebaseret proteindrik til sundhedssektoren eller bruge det lille insekt guldøjer til at bekæmpe bladlus og dermed mindske brugen af pesticider.
115 millioner til grønne fødevareprojekter kan nu søges16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidder du med en genial idé til, hvordan den danske fødevaresektor kan blive grønnere? Så er der 115 millioner gode grunde til at læse med her. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner den 13. juni 2025 en ny ansøgningsrunde med en pulje på 115 millioner kroner til grønne projekter.
I dag fejrer vi kartoflen i hele verdenen!30.5.2025 01:00:00 CEST | Pressemeddelelse
30. maj er international kartoffeldag. Dagen er udpeget af FN for at hylde kartoflen, der har enorm betydning for hele verdenens fødevaresikkerhed, bæredygtighed og kultur. I Danmark dyrkede vi sidste år kartofler på et areal, der var større end hele Bornholm.
Ulovligt fiskeri stoppet: Fiskerikontrollører konfiskerer 20 ulovlige åleruser29.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollen har været på kontrol i de sydsjællandske farvande, hvor der blev sat en stopper for ulovligt ålefiskeri.
#PlantHealth4Life-kampagnens 2025-udgave vil gøre borgere til ambassadører for plantesundhed12.5.2025 12:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA, Europa-Kommissionen og deres samarbejdspartnere over hele Europa lancerer nu 2025-udgaven af #PlantHealth4Life-kampagnen, som er et fælles europæisk initiativ. Kampagnen har til formål at bidrage til plantesundhed og gøre borgere mere opmærksomme på, hvor vigtig plantesundhed er for vores miljø, økonomi og dagligdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum