Arbejdstilsynet

Stress skal forebygges: Ny kampagne om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

Del

Det kan være både meningsfuldt og givende at arbejde med mennesker, som har det svært eller har en udfordrende adfærd, men det kan også indebære en risiko for medarbejdernes helbred. Høje følelsesmæssige krav kan fx øge risikoen for langvarig stress.

I maj i år offentliggjorde Arbejdstilsynet derfor en ny AT-vejledning, som indeholder arbejdsgiverens vigtigste pligter i forhold til at håndtere høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Vejledningen indeholder også relevante forebyggende tiltag.

Den 29. august søsætter vi en kampagne på vores sociale medier og hjemmeside for at udbrede kendskabet til vejledningen og til de centrale tiltag, man som arbejdsgiver kan sætte i værk sammen med sine medarbejdere for at håndtere og forebygge høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Kampagnen består bl.a. af en video med tre gode råd til arbejdsgiverne:

  1. Afklar sammen med dine medarbejdere, hvordan I bedst hjælper de mennesker, I arbejder med, samtidig med at I passer på jer selv. Det er vigtigt, I finder en fælles tilgang til, hvordan I går til opgaverne.

  2. Sørg for, at dine medarbejdere har de nødvendige kompetencer og tiden til at løse de opgaver, der kræver en særlig følelsesmæssig indsats.

  3. Skab også rum til, at dine medarbejdere kan tale med dig og hinanden om de følelsesmæssige belastninger, de oplever i hverdagen, fx ved møder, supervision eller overlap mellem vagter.

Følg med og bliv klogere på at.dk og Arbejdstilsynets profiler på Facebook, LinkedIn og Instagram.

Læs også hovedpointerne på kampagnesiden om høje følelsesmæssige krav

at.dk/høje-følelsesmæssige-krav

samt vejledningen om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker:

https://at.dk/regler/at-vejledninger/hoeje-foelelsesmaessige-krav-4-2-1/]

Eksempler på høje følelsesmæssige krav

Kontakten med mennesker kan stille høje krav til fx at:

  • sætte sig ind i, rumme eller håndtere menneskers tænkning, følelser eller adfærd
  • håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller
  • tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye