DI: Gentofte er Danmarks mest digitale kommune
Danmark er blandt de bedste lande til digitalisering, og hvis man spørger danske virksomheder, så er Gentofte Kommune danmarksmester i digitalisering og digitale rammevilkår, viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri

DI foretager hvert år en undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner og herunder af kommunernes digitale infrastruktur. Det er her Gentofte kommer ind på en 1. plads. Knap 8000 virksomheder har svaret i undersøgelsen.
Kåringen af Gentofte som årets digitale kommune fandt sted tirsdag aften i forbindelse med at kommunens erhvervsudvalg og borgmester Michael Fenger besøgte tech-virksomheden Edora A/S i Charlottenlund.
- Kæmpestort tillykke til Gentofte Kommune. For virksomhederne er det helt afgørende, at der er gode digitale rammer lokalt. Danske virksomheder er generelt blandt de mest digitale i EU, og derfor har det stor betydning, at der lokalt er adgang til f.eks. hurtigt og stabilt bredbånd.
- Derfor skal de digitale rammevilkår bare være i orden – og her fører Gentofte, siger Morten Kristiansen, fagleder i DI Digital.
Gentofte Kommune udmærker sig ved at få en god vurdering af den digitale erhvervsvenlighed fra virksomhederne i kommunen samt at have en forholdsvis god 5G-dækning.
Glæde i Gentofte
- Jeg er oprigtigt glad for, at virksomhederne i Gentofte oplever, at de har gode digitale rammer – for det betyder rigtig meget for at kunne drive forretning og skabe jobs. Vi har i Gentofte igennem mange år haft et stort fokus på digitalisering. Og inden for de muligheder, som vi nu engang har som kommune, gør vi hvad vi kan for at fremme digitaliseringen. F.eks. ved at tilbyde digitale services og skubbe på for udrulning af højhastighedsforbindelser i de områder i kommunen, hvor der ikke er en tilfredsstillende dækning, siger borgmester Michael Fenger, K.
 
Gode lokale digitale rammevilkår er afgørende for, at virksomheder kan drage fuld nytte af den teknologiske udvikling. For mange virksomheder er gode digitale tjenester fra kommunen en god måde at begrænse administrative byrder på. Og hvis man ser fremad, er det anvendelsen af avancerede digitale tjenester – industri 4.0 – der kan blive afgørende for at sikre innovation og konkurrenceevne.  
Her er der brug for stor båndbredde på både faste og mobile løsninger. Derfor har DI i år inkluderet en ny indikator i opgørelsen – 5G. 5G kan, udover at levere stor båndbredde, også være en god måde at indhente data fra sensorer – IoT-løsninger – som kan styre alt fra varme, energi, luftkvalitet og meget andet.
- 5G-dækningen er stadig fragmenteret i Danmark, men der afsættes meget store investeringsmidler fra teleselskaberne i at øge udbredelsen. Her er det afgørende for kommunerne at tiltrække 5G-dækning til netop deres erhvervsområder, siger Morten Kristiansen.
Rødovre rykker op
På 2. pladsen finder vi sidste års vinder Morsø Kommune, som mister 1. pladsen på grund af en dårligere 5G-dækning. På top 10 findes som noget nyt Rødovre kommune, som flytter sig fra en midterplacering til en topplacering grundet den bedste 5G-dækning i kongeriget. Også Odsherred tager et markant hop ind i top 10, hvilket skyldes en bedre bredbåndsdækning. I bunden ser vi igen i år en række Nordsjællandske kommuner, som er generelt udfordret på navnlig bredbåndsdækningen.
Prisen blev overrakt til Gentofte Kommune ifm. kommunens Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalgs besøg på tech-virksomheden Edora A/S.
| Faktaboks | 
| Velfungerende digital infrastruktur og gode digitale kommunale løsninger er vigtige for virksomhedernes drift og vækst. Samtidig kan det styrke dialog og kontakt mellem virksomheder og kommunen gennem gnidningsfrie og intuitive digitale kontaktflader. Kategorien Digitale Rammer beskriver kommunens placering på virksomhedsspørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats for at sikre digitale rammevilkår for virksomhederne og kommunens digitale erhvervsservices. Derudover indgår to statistiske indikatorer om bredbåndsdækning og 5G-dækning. DI’s erhvervsvenligheds undersøgelse udkommer d. 6. september. | 
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI og KPMG: Behov for et markant gearskifte i kampen mod cyberkriminalitet28.10.2025 12:01:40 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra DI Digital og KPMG viser, at truslen fra cyberkriminalitet presser danske virksomheder på flere fronter. Resultaterne peger på behovet for en massiv oprustning hos både myndighederne og i erhvervslivet, hvis Danmark skal stå stærkere mod de digitale trusler.
Hvordan styrker vi indsatsen mod cyberkriminalitet i Danmark?21.10.2025 09:10:23 CEST | Presseinvitation
Cyberkriminalitet udgør en stigende trussel mod det danske erhvervsliv. Derfor er det afgørende med et tæt samarbejde om at beskytte vores virksomheder og samfund bedre. Dansk Industri og KPMG præsenterer nu et nyt initiativ, som skal styrke Danmarks evne til effektivt at imødegå truslen fra cyberkriminelle.
DI: Brug for massive investeringer i digitale motorveje20.10.2025 09:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Europa befinder sig i en kritisk situation i den globale magtkamp om fremtidens teknologier. En ny analyse fra Dansk Industri og Boston Consulting Group(BCG) viser, at det europæiske investeringsgab i telekommunikation er alarmerende: Vi mangler investeringer for hele 270 milliarder euro frem mod 2040, hvis regionen skal matche tempoet og ambitionsniveauet i den digitale globale konkurrence.
DI: Nu skal AI skabe vækst og styrke konkurrenceevnen i EU8.10.2025 11:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag præsenteret sin nye strategi for, hvordan EU i langt større omfang tager kunstig intelligens i brug i erhvervslivet og i det offentlige. Ifølge Dansk Industri vidner ”Apply AI Strategy” om et helt nødvendigt skifte fra regulering til konkret anvendelse af kunstig intelligens i Europa.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer20.8.2025 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er DI’s branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har holdt generalforsamling onsdag den 20. august 2025, hvor der blev valgt følgende tre nye medlemmer til bestyrelsen.
