Nyt interaktivt kort skal sætte skub i det danske CCUS-marked
Teknologier til fangst, lagring og anvendelse af CO2 er en ny industri i Danmark. Nyt kort fra Teknologisk Institut skal give overblik over de danske aktører.

Det danske marked for fangst, lagring og genanvendelse af CO2 – CCUS - udvikler sig ekstremt hurtigt. Et nyt interaktivt kort fra Teknologisk Institut giver de mange forskellige virksomheder og organisationer et overblik, der gør det let for den enkelte at finde samarbejdspartnere og kunder. Det skal være med til at fremme udviklingen af CCUS i Danmark.
- Vi har en omfattende viden og et stort netværk inden for CCUS. Vi ved også, at udviklingen går utroligt stærkt, og at der er mange aktører i gang. Vi er glade for at være med til at dele vores viden i det første danske kort over aktørerne. Det kan være med til at etablere et endnu stærkere netværk blandt aktørerne i Danmark, siger markedschef Jan Boyesen, Teknologisk Institut.
Den danske stat har afsat 38,7 mia. til CCUS-støtteordninger frem mod 2030, hvor der efter planen skal fanges mindst 3,2 mio. tons CO2 om året. Samtidig satser et stigende antal virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder, organisationer og projekter på at udvikle og implementere CCUS-teknologier.
Regeringen har netop bebudet, at der kommer to store udbud i tilskudspuljerne på henholdsvis 10,5 og 16,3 mia. kr. i 2024 og 2025.
- Her er tale om etableringen af en helt ny industri, hvor der hele tiden kommer nyheder om aktører på det danske marked. Med CCUS-kortet kan aktørerne danne sig et overblik over, hvem de potentielt kan etablere samarbejde med i Danmark, tilføjer Jan Boyesen.
Hurtig udvikling gør overblik svært
For at gøre det enkelt at få et overblik over hvilke virksomheder, der arbejder inden for hvilke dele af det store økosystem, har Teknologisk Institut gjort kortet interaktivt og online, der gør det endnu lettere at understøtte udviklingen af CCUS i Danmark. Det er tanken, at kortet løbende skal opdateres.
Det nye kort bliver hilst velkommen fra mange sider i branchen.
- Det er et super relevant redskab, siger Stella Bücker, der er projektleder for CCS-alliancen – en sammenslutning under Dansk Industri.
- Kortet giver et overblik over hele værdikæden og er let at gå til for den enkelte virksomhed. Det kan for eksempel være den virksomhed, der søger viden om lagring af CO2 i et givent område; de kan med få klik finde frem til, hvem der ved og gør hvad på dette område.
Skaber eksportmuligheder
Branchen udvikler sig rigtigt hurtigt. Bare for nogle år siden var der ingen, der talte om CCUS i Danmark - nu er der 198 aktører på området.
Det nye interaktive kort er det første af sin slags i Danmark. Det er derfor ikke kun danske virksomheder, der får gavn af kortet. For de aktører, der lykkes med at udvikle økonomisk bæredygtige og skalerbare CCUS-løsninger, er der betydelige forretningsmuligheder både i Danmark og på det internationale marked.
- Kortet giver ikke alene et overblik over den nye teknologi, de mange forskellige aktører og sektorens komplekse struktur, siger Karina M. Søgaard, der er Partnership Director hos INNO-CCUS.
- Det viser også, hvor langt vi er i Danmark og synliggør dermed de mange danske aktører for det udenlandske marked og skaber øgede eksportmuligheder.
Teknologisk Institut arbejder bl.a. med at udvikle og implementere CCUS-teknologier og hjælpe virksomheder med tests, laboratorer og vidensdeling. Det nye kort er en naturlig forlængelse af dette.
Det interaktive kort giver mulighed for at man kan søge på geografi, branche- og projektnetværk samt på enkeltprojekter indenfor CCUS.
Se det interaktive kort her: Online Danmarkskort over fangst, anvendelse og lagring af CO2
Hvad er CCUS?
CCUS er en forkortelse for Carbon Capture, Storage and Utilization, det vil sige fangst, lagring og anvendelse af CO2.
Kontakter
Markedschef Jan Boyesen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2277, mail: janb@teknologisk.dk
Billeder
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny rapport: Stort potentiale i intelligent opladning og V2G-løsninger i parkeringshuse30.11.2023 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Potentialet i intelligent styring af traditionelle og Vehicle-to-Grid (V2G) ladestandere i parkeringshuse er stort. Omkostningerne til el kan reduceres og styringen kan være med til at mindske CO2-udledningen. Det viser en ny rapport udarbejdet af Hybrid Greentech, Teknologisk Institut og Københavns Lufthavn i EU-projektet ALIGHT.
De fleste renseanlæg har ikke oprustet til kampen mod miljøfarlige stoffer23.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport: Danske rensningsanlæg har ikke taget stilling til, hvordan miljøfarlige stoffer skal renses ud af spildevandet.
200 virksomheder skal skabe nye råstoffer fra affald20.11.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut er videnpartner i et nyt, stort partnerskab, CLOSING THE LOOP, som skal lukke huller - slutte cirklen - i den cirkulære økonomi ved at sikre, at SMV’erne bruger færre ressourcer og skaber mindre affald.
Biometriske data skal forbedre samspil mellem mennesker og robotter i sundhedssektoren14.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forbedret samspil mellem menneske og robotter ved at inddrage biometriske målinger fra de patienter og sygeplejersker, der bruger robotten. Det kan være den afgørende brik til at knække koden til implementering af robotter i sundhedssektoren, som i kritisk grad trænger til aflastning.
Teknologisk Institut åbner Danmarks første fleksible testanlæg til fangst af CO29.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt modulært testanlæg på Teknologisk Institut skal sætte turbo på den teknologiske udvikling af fangst, lagring og anvendelse af CO2, og bidrage til at modne fangst af CO2 i Danmark yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum