Danmarks plads som cirkulær bundskraber bør være en politisk øjenåbner
Den netop offentliggjorte Circular Gap Report placerer Danmark helt i bund, når det kommer til cirkularitet og ressourceoverforbrug. Lad dette være en øjenåbner for politikerne, der så snart som muligt bør sætte ind med klare mål, handlekraft og et nyt ressourceråd.

Circularity Gap Report, der offentliggøres i dag, viser, at Danmarks økonomi kun er 4 procent cirkulær. Det betyder, at kun 4 procent af de materialer, vi bruger kommer tilbage i kredsløb og bruges igen. Hermed placeres Danmark langt under det globale gennemsnit på 7,2 procent og milelangt fra cirkulære frontløbere som Holland, hvor tallet er 24,5 procent. Bag rapporten står GAP alliancen, der blandt andet inkluderer Industriens Fond, Dansk Industri og DTU Sustain.
Ifølge seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Anna Fenger Schefte, får vi her ny vigtig viden.
”Rapporten kommer med en vigtig baseline for Danmarks cirkulære performance og bør være en øjenåbner for politikerne. Resultaterne er et klart vidnesbyrd om, at vi her i Danmark stadig har meget lang vej, når det kommer til reelt at være en grøn frontløber. Netop vores overforbrug af materialer og køb-og-smid-væk-kultur er en kæmpe akilleshæl, som vi slet ikke har taget hånd om endnu,” siger hun.
Opgaven er enorm. I gennemsnit bruger en EU-borger 17,8 tons materialer om året. I Danmark bruger vi 24,5 tons pr indbygger om året. Vi skal helt ned på 8 ton pr indbygger, hvis vi skal have et ressourceforbrug inden for planetære grænser.
Omstillingen til en mere cirkulær økonomi er en af de helt afgørende forudsætninger for, at vi kan løse både klima-, miljø- og biodiversitetskrisen. Kigger man på den globale udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller og mineraler), tegner det sig ifølge FN’s miljøorganisation (UNEP) for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab.
Da det er første gang, der udgives en Circular Gap Report for Danmark, er der ikke specifikke tal for udviklingen herhjemme de seneste år. Men kigger vi på globale tal, er det tydeligt, at det går den forkerte vej i forhold til forbrug af jordens ressourcer og materialeforbrug. I 2018 var den globale cirkularitet 9,1 procent. I 2020 var den faldet til 8,6 procent og til 7,2 procent i 2023. Derfor er det vigtigt med en langt mere ambitiøs og målrettet politisk handling, lyder det fra Anna Fenger Schefte.
”Rapportens resultater viser med alt tydelighed, at vores forbrug af materialer og ressourcer i mange år har været et enormt underprioriteret område, hvor der mangler fokus, viden, investeringer, rammevilkår og incitamenter,” siger hun og fortsætter:
”Ressourceforbrug og klimakrise hænger uløseligt sammen, og vi kommer ikke i mål med vores klimaambitioner, hvis ikke vi formår at fremme cirkulære løsninger og mindske vores forbrug af jordens ressourcer. Det er en bunden opgave globalt, men i høj grad også for Danmark, som halter langt bagud.”
Rådet for Grøn Omstilling anbefaler, at der igangsættes en politisk vedtaget ressourcestrategi, som inkluderer både konkrete mål og en klar handlingsplan for, hvordan vi kan omstille os til et cirkulært ressourceforbrug, der ligger inden for planetære grænser. Herunder er der brug for, at regeringen nedsætter et ressourceråd, som på linje med klimarådet kan følge og monitorere udviklingen og dermed være med til at sikre, at strategi, mål og planer reelt eksekveres og ikke strander i skåltaler.
”Vi skal have politisk fokus og opbakning til den cirkulære omstilling, og der er brug for konkrete ambitioner og handleplaner på området, som vi kan holde politikerne fast på,” siger Anna Fenger Schefte.
Nøgleord
Kontakter
Anna Fenger SchefteSeniorrådgiver, Ressourcer & Cirkulær Økonomi, Rådet for Grøn Omstilling
Tlf:51947932anna@rgo.dkLinks
Om os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Vi svigter fortsat havet – politikerne bør åbne værktøjskassen for godt havmiljø10.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De gældende mål for reduktioner i kvælstofudledning er sat for lavt til at redde havet. For at sikre god tilstand i havet, skal politikerne øge målet for kvælstofreduktioner, iværksætte akut-tiltag og benytte de værktøjer, der kræves for et hav i god tilstand. Ny rapport bringer en række anbefalinger til politikerne.
Ny rapport: Danmark bør sætte turbo på metan-reduktioner12.12.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er stadig langt fra at leve op til the Global Methane Pledge om at reducere metanudledningerne med 30% i 2030 i forhold til 2020. Målet bør desuden hæves til 40-45% for at sikre overholdelse af Paris-aftalen.
Fly: Fokuser på realisering af 2030-målet og drop demonstrationsprojektet10.12.2024 08:36:05 CET | Pressemeddelelse
Det står nu klart, at den grønne indenrigsflyrute, der skulle være i Danmark fra 2025 ikke længere giver god mening. Derfor bør midlerne der er afsat til dette demonstrationsprojekt overføres for at sikre at al indenrigsflyvning i Danmark kan være grøn i 2030., mener miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.
Danmark er nu klar til ambitiøse nulemissionszoner!3.12.2024 15:08:37 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag har folketinget vedtaget, at Kommunerne nu kan oprette en nul-emmissionszone hvor der som udgangspunkt kun er adgang for biler uden udstødningsrør. Det er et stort fremskridt i forhold til renere luft og mindre støj i byerne, samtidig med at det fremmer en grøn omstilling af køretøjerne, mener miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.
Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men Danmark skal meget længere18.11.2024 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Danmark tager et skridt i en grønnere retning og bliver det første land i verden til at indføre en klimaafgift for landbruget, og naturen får mere plads med 250.000 hektar ny skov. Både afgiftsmodel og kvælstofregulering af landbruget bør dog forbedres ved genbesøg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum