Høringssvar til EU-Kommissionen om Retail Investment Strategy
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-Kommissionen vedrørende deres Retail Investment Strategy.
Finans Danmark støtter formålet med EU-Kommissionens Retail Investment Strategy (RIS) om at højne investordeltagelsen på det europæiske marked, og at det er vigtigt i den sammenhæng at sikre en høj grad af investorbeskyttelse. Finans Danmark er enige med EU-Kommissionen i, at det er vigtigt at investorerne tilbydes rådgivning af høj kvalitet og investorerne modtager produkter og serviceydelser, som giver dem værdi.
Vi er dog bekymrede for det snævre og ensidige fokus på omkostninger i dele af forslaget, og at resultatet af pakken (i sin nuværende form) ikke kommer til at afspejle EU-Kommissionens ellers gode intentioner om at øge detail investordeltagelsen.
Der er desværre dele af pakken, der tilnærmer produkt- og prisregulering. Det er særligt den nye omkostningsfokuserede ”Best interest”-test, der skal udføres i forbindelse med investeringsrådgivning, samt Value-for-Money testen baseret på fælles Europæiske Value for Money-benchmarks. Udformningen og samspillet imellem de forskellige dele risikerer, alt afhængig af udformningen af niveau 2 og 3 regulering, at betyde en indskrænkning og ensretning af produkter og serviceydelser i Europa til langsigtet skade for investorerne. Pakken risikerer desuden at begrænse innovation og produktudbud. Finans Danmark støtter, at produkter og services skal levere værdi til kunden, og investeringsrådgivere skal handle i kundens bedste interesse, men vi tror ikke disse målsætninger nås med EU-Kommissionens forslag.
Det delvise formidlingsprovisionsforbud ved alt egen-handel, og de substantielle tilføjelser til egnetheds- og hensigtsmæssighedstestene, risikerer generelt at øge kompleksiteten i investeringsprocessen for investorerne unødigt. Det delvise provisionsforbud risikerer desuden, at begrænse udbuddet af produkter.
Finans Danmark ser dog positivt på dele af forslaget, herunder en større ensretning af investorbeskyttelsesregler på tværs af sektorer, ikke mindst pensionssektoren (IDD vs. MiFID), øget fleksibilitet med hensyn til klassificering af kunder som professionelle (opt-up) samt øget fokus på fin-fluencers.
Vi hilser også EU-Kommissionens fokus på finansiel forståelse velkommen, og ser positivt på forslagene om at standardisere og digitalisere investeringsoplysninger til forbrugerne. Vi har dog et ønske om mere fokus på også at simplificere investoroplysningerne.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Rekord høje priser på ejerlejligheder i Hovedstaden: Udbudspriserne er steget med over 450 kr. pr. kvm om måneden det seneste år9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for april 2025.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør forventninger for 2. halvår 20251.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har i dag offentliggjort nye halvårlige afkastforventninger for 2. halvår af 2025. Allan Polack afløser Peter Engberg Jensen i Rådet.
Høringssvar - insolvensretssystemet og kriminalitet30.4.2025 14:43:26 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Konkursrådets udtalelse om tiltag for at forebygge, at insolvensretssystemet misbruges i forbindelse med økonomisk kriminalitet.
Statistik for restancer for 4. kvartal 2024 og overtagne ejendomme for 1. kvartal 202530.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort de nyeste tal, som viser, hvor stor en andel af de samlede ydelser der ikke er betalt senest 3½ måned efter terminen. Opgørelsen laves samlet for alle private ejerboliger og indeholder dermed både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.
Unge danskere driver fremtidens investorkultur29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er sket en betydelig forandring af det danske investorlandskab, hvor unge investorer udgør en større andel end nogensinde før. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark, der sætter fokus på den stigende investeringslyst hos de unge investorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum