Borgerne giver genoptræning topkarakter
Genoptræningen i Rudersdal Kommune gør det så godt, at den vurderes som værende bedre end landets øvrige genoptræningstilbud. Det viser en landsdækkende brugerundersøgelse af både offentlige og private tilbud.

Brugerundersøgelsen giver et generelt godt billede af den samlede tilfredshed med hele landets genoptræningstilbud, som får en vurdering på 4 ud af 5 mulige point. Tilfredsheden med Rudersdal Kommunes tilbud sniger sig med 4.1 point op over det nationale gennemsnit.
Kommunerne har pligt til at tilbyde både rehabilitering og genoptræning efter borgerens indlæggelse på et sygehus og i de situationer, hvor borgeren har fået nedsat funktionsevne som følge af anden sygdom, uden vedkommende har været indlagt. For at holde øje med kvaliteten af genoptræningen spørger Indenrigs- og Sundhedsministeriet løbende ind til borgernes holdninger og oplevelser i forhold til deres genoptræningsforløb.
Den nuværende undersøgelse er gennemført på baggrund af oplysninger fra året 21 - 22, hvor i alt 584 borgere bosat i Rudersdal er blevet spurgt ind til deres tilfredshed med både private og kommunale tilbud. Borgerne blev bedt om at besvare spørgsmål i forhold til selve genoptræningen, men også om deres oplevelse af den information de har modtaget før genoptræningen og de fysiske rammer for genoptræningen.
Høj tilfredshed blandt ældre
Brugerundersøgelsen viser at hele 79% af de adspurgte borgere i Rudersdal er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres genoptræning. Tilfredsheden er relativt ens på tværs af aldersgrupper, men særligt de ældre, som modtager genoptræning for at forbedre eller vedligeholde deres funktionsevne, giver udtryk for høj tilfredshed med deres tilbud.
Social- og Sundhedsudvalgets formand Randi Mondorf (V) er tilfreds med undersøgelsens udfald:
”Alt i alt peger resultaterne jo på en stor tilfredshed med genoptræningen blandt borgere i Rudersdal Kommune, hvor vi jo ligger lidt over landsgennemsnittet. Det er også meget tilfredsstillende at erfare, at borgerne både er tilfredse med den rehabilitering, vi kan tilbyde direkte efter en indlæggelse, og den ambulante genoptræning vi tilbyder i forhold til at vedligeholde og styrke de ældre borgeres funktionsevne. Det viser, at vi over en bred vifte kan stå til mål for det høje kvalitetsniveau, som vi gerne vil give borgerne”, siger Randi Mondorf.
Tilfredsheden med selve genoptræningsindsatsen ligger generelt højt på landsplan, mens Rudersdal Kommune samlet set ligger lidt højere. Dette mønster gentager sig også i borgernes vurdering af deres egen indsats, afslutning på træningsforløbet og effekten af genoptræningen.
Genoptræningen i Rudersdal scorer også højt, når det kommer til borgernes vurdering af de fysiske rammer som træningslokaler, transport, træningstider, terapeuternes forståelse af borgerens situation, ventetid, antal træningsgange og afstand til træningscenter. Her har et stort flertal svaret, at de var enten tilfredse eller meget tilfredse med tilbuddet.
Endelig viste undersøgelsen, at borgerne i Rudersdal er tilfredse med den information, de har modtaget fra både sygehuset og kommunen før selve genoptræningen.
Kontakter
Randi MondorfKommunalbestyrelsesmedlem
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Billeder

Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
Borgere og politikere gør fælles front for et bedre vandmiljø24.6.2025 07:49:42 CEST | Pressemeddelelse
Alle gode kræfter skal bidrage til et samlet katalog over mulighederne for at forbedre vandmiljøet i kommunens søer – kataloget skal ved årsskiftet overdrages til den nye kommunalbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum