Folkelig opbakning til solceller på industritage
29.8.2023 07:00:00 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Solceller på industritage bliver positivt modtaget af mere end 9 ud af 10 borgere, der har deltaget i en undersøgelse om accept af grønne teknologier.

Solceller på industribygninger bliver mødt med bred folkelig opbakning viser en spørgeskemaundersøgelse fra DTU, der dokumenterer borgernes accept af grønne teknologier. I undersøgelsen svarer 93% af danskere, at de går ind for flere solceller på industritage. Samme tendens står igennem i støtten til havvindmølleparker, som får positiv opbakning fra i alt 87% af de adspurgte i undersøgelsen.
”Resultaterne viser, at den folkelige opbakning til solceller giver teknologien et stort potentiale på industritage. Borgernes synes, det er en fantastisk ide og det bør samfundet handle på og undersøge, om der brug for at give ejerne af industribygningerne bedre incitamenter til at sætte solceller op, fjerne evt. regulatoriske barrierer og gøre det muligt for energiselskaber at stå for installationerne og driften af solceller på industritage,” siger professor Jacob Ladenburg fra DTU Management.
Spørgeskemaundersøgelsen fra DTU er baseret på svar fra 1.589 respondenter og kortlægger deres holdning til grønne teknologier som fjernvarme, energibesparelser, vindmøller, solceller, CO2-fangst og lagring, og atomkraft. Et gennemgående træk i besvarelserne er, at jo længere væk teknologierne placeres fra respondenternes bopæl, jo højere er accepten af teknologierne.
”Vi ved fra flere anlægsprojekter, at den folkelige accept er vigtig for at vi får en smidig indførelse af nye grønne teknologier. Og hvis der er modstand mod den geografiske placering af teknologierne, så har vi set, at det har skabt markante forsinkelser, store økonomiske omkostninger eller ligefrem aflysning af flere projekter med både vindmøller til lands, vandkraft og solceller,” siger Jacob Ladenburg.
Positiv modtagelse af CO2-fangst til havs
Undersøgelsen viser, at ud over solceller på industritage, så er fjernvarme, energibesparende teknologier og havvindmølleparker de mest accepterede teknologier og bliver positivt modtaget af henholdsvis 93%, 91%, 91% og 87% af de adspurgte. Derudover er der også positiv opbakning til CO2-fangst og lagring offshore, fra 54 % i undersøgelsen. Det er til trods for at det er en helt ny teknologi, som de danske borgere kun har lidt kendskab til. De mindst populære teknologier i undersøgelsen er CO2-fangst og -lagring i byområder, landdistrikter og kystnære områder, som kun modtages positivt i henholdsvis 25%, 32% og 35% af respondenterne. Atomkraft var den fjerde mindst accepterede teknologi med 40% støtte.
Endelig viser undersøgelsen, at der er betydelige forskelle i teknologiens accept på tværs af aldersgrupper. Yngre respondenter er mere positive over for atomkraft, mens ældre er mere positive over for fjernvarme.
Undersøgelsen er finansieret med midler fra det EUDP finansierede CO2-transport-og lagringsprojekt ”Bifrost”, hvor partnerne i TotalEnergies, Ørsted, Nordsøfonden, BlueNord og DTU undersøger potentialet for offshore CO2-transport og -lagring.
FAKTA
Læs undersøgelsen ’Borgernes accept af grønne teknologier’ side 31-40 i nummer 3, 2023 af e-tidsskriftet Samfundsøkonomen.
Kontakter
Jacob LadenburgProfessorDTU Management
Tlf:46775105Tlf:42493610jlad@dtu.dkLinks
DTU - Danmarks tekniske universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Ny rapport viser, hvordan Europa kan genvinde sit deeptech forspring5.3.2026 11:45:21 CET | Pressemeddelelse
Europa skaber forskning i verdensklasse, men alt for mange lovende teknologier når aldrig ud på markedet. En ny rapport fra DTU giver konkrete bud på, hvordan europæiske institutioner kan styrke deres indsats for skalering af nye teknologier.
DTU sætter fuld fart på uddannelse af erhvervskandidater26.2.2026 13:10:29 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og Forskningsministeriet har givet grønt lys for at alle DTU’s 32 kandidatretninger kan optage studerende på den såkaldte 1+2-ordning, der åbner for mere fleksible, arbejdsmarkedsrettede kandidatveje.
Første kirurg ansat på DTU19.2.2026 10:00:35 CET | Pressemeddelelse
Overlæge Tobias Todsen fra Rigshospitalet er den første kirurg, der bliver ansat som klinisk professor på DTU. Med sig har han daglige erfaringer med at operere kræftpatienter – og erfaring som medstifter af en spinout virksomhed, der bygger på en 3D ultralydsteknologi til at forbedre præcision ved kræftkirurgi.
DTU udvider med ny forskningsbygning og markante investeringer i rumteknologi18.2.2026 09:37:14 CET | Pressemeddelelse
Som led i en markant DTU-investering i rum- og forsvarsområdet på omkring 2 mia. kr. over en femårig periode, blev der taget første spadestik til en betydelig udvidelse af aktiviteterne på DTU Space, Danmarks største rumforskningsinstitut.
Mikroskopisk laser kan halvere energiforbruget i computere12.2.2026 13:09:43 CET | Pressemeddelelse
Opfindelsen af en nanolaser er første skridt mod en fremtidig digital kommunikation, hvor kommunikation på mikrochips kan baseres fuldt ud på lyspartikler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum