Københavns Universitet præsenterer landskabsarkitektur, forskning og rådgivning på Stand 43
29.8.2023 09:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Når Skandinaviens største grønne fagmesse løber af staben 30.9-1.9 2023, vil landskabsarkitekter, forskere, lektorer og studerende at finde ved KU’s egen stand, hvor de vil øse ud af deres viden og løsninger inden for grøn omstilling.

Hos Københavns Universitet (KU) er vi stolte af at invitere alle interesserede til at besøge vores stand, Stand 43, på Have og Landskabsmessen 2023. Her vil landskabsarkitekter, forskere, lektorer og studerende dele ud af deres viden og ekspertise inden for byudvikling, parkdesign, naturbevarelse og landskabsarkitektur. Arrangementet er desuden en unik mulighed for at stifte bekendtskab med Videntjenesten.dk, KU’s rådgivningsenhed inden for områderne by, park, landskab, skov og natur.
På stand 43 vil seniorrådgiver Iben M. Thomsen, også kendt under navnet Doktor Død, holde oplæg og udforske emnet veterantræer og veteranisering. Med hendes omfattende viden på området vil Iben M. Thomsen afdække forskellene mellem disse to begreber og belyse sammenhængen mellem gamle træer og biodiversitet i landskabet.
“Veterantræer er guld, når det gælder biodiversitet. Men mangler de store, gamle træer, kan man hjælpe naturen på vej ved at veteranisere yngre træer,” fortæller seniorrådgiver Iben Margrete Thomsen, som inviterer til diskussion omkring muligheder og udfordringer ved veteranisering på IGN’s stand. Her vil man også kunne se forskellige eksempler på veterantræers biodiversitet.
Landskabsarkitektur spiller en afgørende rolle i at forme vores omgivelser, og på KU's Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning trives forskning og undervisning inden for netop dette felt. På standen sætter vi fokus på bæredygtighed og samarbejdet med erhvervet gennem undervisningen. Du kan derfor møde undervisere og landskabsarkitektstuderende og høre om mulighederne for at få en studerende i praktik.
”Det er win-win-win, når studerende laver projekter i samarbejde med en virksomhed eller er i praktik”, fortæller studieleder Jan Støvring og uddyber, ”for både studerende, virksomhed og universitetet bliver klogere på hinanden, når vi samarbejder om at skabe en bæredygtig fremtid.”
Hvad: Have & Landskab - Skandinaviens største udstilling for uderummets fagfolk
VIDEN OG LØSNINGER TIL DIN HVERDAG - SAMLET PÅ ÉT STED
Med mere 10.000 gæster og flere end 250 udstillere finder du hele den professionelle have-, park- og landskabssektor på Have & Landskab.
Til alle fagfolk der designer og planlægger, anlægger og renoverer eller vedligeholder landets veje, torve, parker og grønne områder.
Hvor: Stand 43 på Strøget 43.
Kontakter
Anette Bill-JessenKommunikationskoordinatorInstitut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf:93511370anbj@ign.ku.dkFrederik ThymarkJournalist
Tlf:29904157fet@ign.ku.dkLinks
Om Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Vores forskning og uddannelse er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny organisering af Københavns Universitets fakulteter på vej8.10.2026 12:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal fortsat have seks fakulteter, men de skal organiseres på en ny måde. Den nye organisering skal sikre en bedre faglig balance på universitetet.
Linguists: Madonna’s voice sounds younger than it “should”6.10.2026 14:30:54 CEST | Press release
A new study shows that the changes typically associated with ageing in women’s voices have not affected pop icon Madonna’s voice in the expected way. According to the researchers, Madonna has cultivated a public persona that challenges society’s expectations not only of how older women should look and behave, but also of how they should sound.
Sprogforskere: Madonnas stemme lyder yngre, end den ”burde” gøre6.10.2026 10:46:19 CEST | Pressemeddelelse
De forandringer, som en kvindes stemme typisk gennemgår i takt med, at hun bliver ældre, har ikke påvirket popstjernen Madonnas stemme, viser nyt studie. Ifølge forskerne har Madonna skabt en offentlig figur, som ikke bare gør op med samfundets forventninger til, hvordan ældre kvinder skal se ud og opføre sig… men også lyde.
Foroverbøjet arbejde kan være en overset risiko for gravide6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide der ofte er foroverbøjede i deres arbejde, har en øget risiko for spontan abort, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Forskerne mener, at der bør være større fokus på arbejdsmiljø tidligt i graviditeten.
”Han er selvfølgelig jøde…” Populære krimier er fulde af jødiske stereotyper5.10.2026 09:15:49 CEST | Pressemeddelelse
I Agatha Christies krimier bliver jøder ofte fremstillet som grådige og mistænkelige fremmedelementer. Selv efter holocaust fortsatte hun med at skrive fordomsfuldt om jøder, bare i en mere indirekte form. Det viser ifølge historiker Sofie Lene Bak, hvordan populærkulturen kan være med til at fastholde antisemitiske forestillinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum