Julemærkefonden

Ny kogebog gør det nemt for familien at lave mad sammen

Del

Det skal være mere enkelt for børnefamilierne at lave mad. Derfor udgiver Julemærkehjemmene nu kogebogen ”Mad i fællesskab” med fokus på spændende retter, som børn og voksne kan lave i fællesskab.

Mad fylder meget til dagligt. Men for mange familier kan det være travlt og besværligt at få gang i gryderne, når der også skal være tid til skole, arbejde og fritidsinteresser. 

Med Julemærkehjemmenes nye kogebog ”Mad i fællesskab” er der hjælp at hente. Kogebogen er lavet for at inspirere familier med børn i alderen 7-14 år til let at kunne lave velsmagende og nærende mad i hverdagen og weekenden.  

Masser af inspiration til familierne 

”Mad i fællesskab” giver inspiration til gode måltider til hele ugen. Kogebogen er inddelt i afsnit, der passer til familiens hverdagsrytme. Den indleder med opskrifter og ideer til morgenmad, mellemmåltider og frokost for derefter at gå til aftensmad, salater, tilbehør, dip og dressing, inden den runder af med bagværk og sødt.  

Retterne er familievenlige med fokus på smag og en bred variation af råvarer. Retterne veksler mellem klassikere som kylling i karry og fiskefrikadeller til mere eksotiske indslag som kikærtebøffer og chicken tikka masala. Undervejs er der inspiration til grønne og grove alternativer, som kan skabe variation i hverdagsfavoritterne.  

Nemt at gå til 

Retterne i ”Mad i fællesskab” er udvalgt efter, at det skal være nemt at gå til. Derfor kan alle ingredienserne købes i det nærmeste supermarked. Opskrifterne er enkle, så voksne og større børn kan være sammen om at lave dem i køkkenet. Hver opskrift er markeret med sværhedsgrad og længde, for at man kan planlægge sin tid. Og så er bogen lavet med spiralryg, der gør den let at slå op i og have liggende på bordet, mens man er i gang med at snitte grøntsager.   

Glæden ved at lave mad sammen 

Opskrifterne er samlet fra de fem Julemærkehjem. Her får op mod 1.000 børn hvert år et ophold. Det er børn, der kæmper med mobning, ensomhed og mistrivsel. På Julemærkehjemmet bliver de del af et fællesskab med andre børn og voksne pædagoger. Omsorg og nærvær hjælper dem til at genopbygge deres tro på dem selv.   

”På Julemærkehjemmene ser vi, hvor meget glæde det giver at involvere børnene i madlavningen. Vi håber, at ”Mad i fællesskab” vil inspirere til mange gode timer for familien i køkkenet derhjemme. Og at familierne vil opleve, at det kan være nemt og sjovt at lave gode retter sammen, fortæller faglig udviklingschef hos Julemærkehjemmene, Henrik Bøtkjær. 

Som en del af opholdet lærer børnene om sunde vaner og glæden ved at lave mad sammen med andre. De træner sig i at prøve nye ingredienser. Derfor indeholder bogen også et smagskompas og en sanseøvelse samt værktøjer til, hvordan man finder på ugens madplan og en god madpakke. 

Fakta  

”Mad i fællesskab – Inspiration fra morgen til aften” 

Kun til brug for pressen: 

Hele kogebogen kan læses som pdf på dette link.  
Ønsker I at bringe uddrag fra bogen, kan det ske efter aftale med Julemærkefonden.  

Opskrifterne på grøntsagspizza og pirogger med feta og spinat kan frit bringes. 

Kontakter

Billeder

Links

JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk

Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye