4,3 mio til at forebygge udadreagerende adfærd blandt folkeskoleelever

Del

Nyt forskningsprojekt fra Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup skal undersøge, om et efteruddannelsesforløb i relationskompetent praksis kan øge undervisernes trivsel i folkeskolen

Trafikskilt der angiver skolevej
Forskning viser, at den relationelle dimension i arbejdet har afgørende betydning for underviseres trivsel og arbejdsglæde. Foto: Colourbox

Knapt halvdelen af medarbejderne i den danske folkeskole er udsat for udadreagerende adfærd fra elever i løbet af et år, viser forskning. For nogle fører det til stress, udbrændthed og sygemelding.

Man ved, at den relationelle dimension i arbejdet har afgørende betydning for underviseres trivsel og arbejdsglæde. Nu skal forskere undersøge, om styrkelse af undervisernes professionelle relationskompetence kan mindske elevernes udadreagerende adfærd mod underviserne.

Uddannelsesforløb under lup

Forskningsprojektet foregår på 6 skoler, der følges i en 2-årig periode. Her skal alle undervisere gennemføre et efteruddannelsesforløb, der bl.a. giver viden om, hvordan man understøtter elevernes grundlæggende psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed.

Undervejs og efterfølgende testes det, om efteruddannelsesforløbet virker forebyggende på elevernes udadreagerende adfærd, og om det påvirker undervisernes arbejdsglæde, trivsel og sygefravær.

Projektet har også fokus på de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der skal til for at støtte medarbejdernes relationskompetente praksis. Undersøgelsen skal munde ud i en række praksisrettede redskaber, der kan anvendes i uddannelsessektoren.

Yderligere oplysninger

Projektet udgår fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup og udføres i samarbejde med skoleforskerne Louise Klinge fra E-Duk og Sarah Grams Davy fra Københavns Professionshøjskole.

Projektperiode: 2024-2026.

Projektstøtte: Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Projekttitel: Relationel voldsforebyggelse – et kontrolleret interventionsstudie til forebyggelse af elevers udadreagerende adfærd i folkeskolen gennem styrkelse af fagpersoners relationskompetente praksis

Kontakter

Seniorforsker Lars Peter Sønderbo Andersen. E-mail: laande@rm.dk | Tlf. 2346 0879
Seniorforsker Trine Nøhr Winding. E-mail: trwind@rm.dk | Tlf. 2336 2203

Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup, er en specialiseret afdeling og universitetsklinik ved Aarhus Universitet. Afdelingen

  • undersøger ca. 1.000 patienter om året med arbejdsrelaterede belastningsreaktioner og -sygdomme
  • forsker i arbejdsmiljø

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye