3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches
27.2.2020 07:00:00 CET | 3 Danmark | Pressemeddelelse

I 2018 kunne kunder hos teleselskabet 3 som de første herhjemme aktivere eSIM på Apple Watch, Apples iPhones og iPad. Nu er 3 endnu engang først med eSIM, denne gang til Samsungs smartwatches. Dermed kan de mange Samsung-fans blandt 3’s kunder fremover også nyde godt af fordelene ved det indbyggede simkort, som også virker med den helt nye model, Samsung Galaxy Watch Active2 alu, der fra i dag kan købes hos 3.
”Udsigten til nye features får det til at krible i fingrene hos vores kunder, der ofte er ’early adopters’, når det gælder om at tage ny teknologi til sig. Vi har længe mærket en stor interesse for eSIM til Samsungs smartwatches, og vi har arbejdet benhårdt på at få det tekniske set-up på plads til i dag. Derfor er det også en særlig stor fornøjelse for os som de første herhjemme at kunne lancere en løsning, som kunderne i dén grad har efterspurgt og ventet på,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.
Fremtidens simkort
Siden den første lancering af eSIM hos 3 er efterspørgslen på det indbyggede simkort steget markant. Så markant, at antallet af eSIM-opkoblinger på 3’s netværk er tredoblet i løbet af 2019 blandt selskabets privatkunder.
I smartphones gør eSIM ofte brugeren i stand til at have to telefonnumre, fx arbejds- og privatnummer, tilknyttet samme telefon, mens det i smartwatches betyder, at uret får sin egen 4G-forbindelse og er forbundet med brugerens telefon. Dermed kan man ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra sit håndled, også selv om telefonen ligger hjemme i skuffen.
Om eSIM hos 3
3 understøtter eSIM til alle eSIM-kompatible telefoner og tablets på markedet, samt eSIM-kompatible Apple Watches og Samsung smartwatches og alle øvrige smartwatches, som kan aktiveres med eSIM via QR-kode. Dog er 3 kun i stand til at garantere fuld support og funktionalitet på modeller, der forhandles hos 3.
Om eSIM til Samsungs smartwatches hos 3
- eSIM er kompatibelt med Samsung Galaxy Watch Active2 alu, Samsung Galaxy Watch Active2 stainless steel, samt Samsung Galaxy Watch. Samsung Galaxy Watch Active er ikke eSIM-kombatibelt.
- Kunder hos 3 kan tilkøbe eSIM til et Samsung Watch i Samsung Watch-app’en som et tillægsabonnement til 30 kr. pr. måned.
- eSIM til Samsung Galaxy Watch er kompatibelt med alle nyere smartphones fra Samsung.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 65 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune17.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.
3-kunder i Holstebro Kommune inviteres med til Tobias Rahims generalprøve på sommerturné29.4.2026 12:47:39 CEST | Pressemeddelelse
For første gang inviterer 3 alle sine kunder i én by helt ind bag kulisserne hos en af Danmarks største artister. Det sker lørdag d. 23. maj i Musikteatret Holstebro.
3-reklame nomineres til international marketingpris i to kategorier24.4.2026 11:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Kampagnen ”Tæt På – Uanset Hvor Langt Væk”, som 3 har lavet i fællesskab med Tobias Rahim, er nomineret til to priser ved The Drum Awards – en af verdens største og mest prestigefulde internationale prisuddelinger for marketing og reklame.
Stærk start på 2026: 3 fortsætter momentum fra sidste år21.4.2026 08:24:29 CEST | Pressemeddelelse
3 er i vækst i årets første kvartal, hvor kundebasen er stabil og vokser samlet til 1,808 mio. kunder. Væksten er drevet af strategiske partnerskaber og en abonnementsomsætning, der overgår forventningerne på trods af et fortsat konkurrencepræget marked og global usikkerhed.
Påskeferien sender roamingforbruget på himmelflugt i Sydeuropa og nabolandene7.4.2026 12:48:28 CEST | Pressemeddelelse
Påskeferien giver som bekendt anledning for mange til at pakke kufferten og rejse ud i verden. En ny opgørelse i roamingforbruget fra 3 viser, hvor kunderne har rejst i påsken. Samlet set stiger dataforbrug et ift. sidste års påskeferie og særligt i Sydeuropa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

