3 lancerer eSIM til iPhone
4.12.2018 07:00:00 CET | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Efter måneders forberedelse lancerer teleselskabet 3 i dag den 4. december den efterspurgte eSIM-teknologi til iPhone Xs, Xs Max og Xr. Med eSIM er det ikke længere nødvendigt at vente på at få det fysiske plastik-simkort - eSIM er nemlig en lille chip, der allerede er indbygget i mobiltelefonen.
”Vi er enormt stolte over, at vi allerede nu kan give kunderne mulighed for at benytte sig af eSIM, når de bruger de nyeste iPhones. Innovation og ny teknologi er noget, vi vægter højt hos 3. Vi tror på, at eSIM kommer til at erstatte det fysiske simkort i løbet af de næste år, og derfor er det vigtigt for os at være så godt forberedte som muligt,” siger David Elsass, der er direktør for privatkundemarkedet hos 3.
Allerede i maj 2018 lancerede 3 som det første teleselskab i Danmark Apple Watch Serie 3 med eSIM, og nu er turen så komme til iPhone Xs, Xs Max og Xr. En af fordelene ved eSIM er blandt andet, at man i fremtiden slipper helt for det fysiske simkort, og at designet på kommende smartphones vil blive tyndere.
To numre – en telefon
Med eSIM kan kunder hos 3 nu have to telefonnumre i en telefon, hvis den har Dual SIM ligesom iPhone Xs, Xs Max og Xr.
”Det er en stor fordel for de danskere, der har to telefoner. En til arbejde og en til privat brug. Med eSIM er det muligt at have to simkort i samme telefon, så man slipper for både en arbejds- og en privattelefon. Det kan være meget besværligt at holde styr på to telefoner,” forklarer David Elsass.
Med Dual SIM kan man med et enkelt tryk skifte fra arbejdsnummer til privatnummer og tilbage igen. Man kan bruge begge numre samtidigt, så man både kan modtage notifikationer på sit privatnummer og sit arbejdsnummer eller bruge det ene kort til data.
Læs mere om, hvordan du får eSIM her: https://www.3.dk/esim
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 59 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af CK Hutchison Holdings Limited (60%) og Investor AB (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Marie-Louise Back: Ét år som COO i en omskiftelig telebranche30.3.2026 15:48:04 CEST | Pressemeddelelse
I marts var det ét år siden, at Marie-Louise Back tiltrådte som COO i 3 Danmark. Et år, hvor både telebranchen og kundernes behov har rykket sig markant – og hvor 3-koncernen på tværs af 3, OiSTER og Flexii har styrket sin position som landets næststørste teleselskab målt på antal kunder. Skal den udvikling fortsætte, kræver det konstant bevægelse og et skarpt kommercielt fokus, fortæller hun.
Dataforbruget slog rekord hos 3 på valgaftenen25.3.2026 13:12:42 CET | Pressemeddelelse
3 slog datarekord tirsdag aften, da stemmerne fra folketingsvalget skulle tælles op. Med et valg, hvor der på forkant var spået tæt løb, satte streamingen af valget datarekord, da de første exit polls kom.
3 er nu med dig på hele rejsen: Indgår partnerskab med SAS og tager din forbindelse til nye højder20.3.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
3 og SAS udvider nu den digitale frihed for rejsende med et nyt strategisk partnerskab, der giver 3-kunder og EuroBonus-medlemmer adgang til gratis WiFi ombord på SAS-flåden. Partnerskabet udvider den forbundne rejseoplevelse, kunderne kender fra 3LikeHome – nu også i luften.
HR-direktør Peter Kirk Nielsen fejrer 20 år i 32.3.2026 05:32:00 CET | Pressemeddelelse
HR‑direktør i teleselskabet 3, Peter Kirk Nielsen, markerer i marts sit 20‑års jubilæum i virksomheden.
Tobias Rahim indtager biograferne med 3: Nyt filmisk værk om nærvær, kærlighed og faderrollen i en digital verden26.2.2026 07:06:53 CET | Pressemeddelelse
3 og Tobias Rahim går nu sammen om “Tæt på – uanset hvor langt væk” – et filmisk værk om det paradoksale i, at teknologi både kan skabe og fjerne afstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

