3 indgår samarbejde med Netflix
21.9.2015 00:25:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse

Når Netflix har sæsonpremiere på populære serier som House of Cards og Orange is the new Black, er det at sammenligne med juleaften for mange danskere. Og det kan mærkes i 3’s netværk, hvor Netflix-populariteten har medført en mærkbar stigning i datatrafikken. Teleselskabet 3’s kunder er nemlig særligt vilde med at streame underholdning, når og hvor de vil, og derfor indgår 3 nu i et eksklusivt samarbejde med Netflix. Fra den 22. september tilbyder 3 kunderne adgang til Netflix i seks måneder for 0 kr.
”Vores kunder elsker at streame underholdning hvor og hvornår det passer dem. Netflix er derfor en oplagt samarbejdspartner for 3 at teame op med og et godt, eksklusivt tilbud, som vi kan give vores kunder. Netflix har et stærkt katalog af tusindvis af populære serier og film, og de tænker innovativt ligesom os og udfordrer løbende markedet,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.
Netflix oplever i øjeblikket stor succes med den seneste nye dramaserie Narcos, der skildrer narkobaronernes kampe i Colombia i 1980’erne. Til oktober præsenterer selskabet den første egenproducerede spillefilm ’Beast of No Nation’, som er instrueret af True Detective instruktøren Cary Fukunaga og allerede spås en Oscar-nominering.
Netflix giver peaks
Da Netflix frigav alle afsnit i tredje sæson af serien ”House of Cards” fredag den 27. februar kl. 09.01 i år, kunne det mærkes i datatrafikken i 3’s netværk. Fra dette tidspunkt og frem til den følgende søndag aften kl. 21.00 ’slugte’ Netflix hele 92,3 terabyte data. Det er 40 procent mere end en almindelig weekend i februar.
”Det er imponerende, at en enkelt serie kan trække så meget ekstra trafik og ikke mindst opmærksomhed. De store Netflix-serier er blevet hotte samtaleemner. Deres premierer ventes i spænding og diskuteres i mindst lige så høj grad, som man tidligere har gjort det med fx DR’s dramaserier og Matador. Vi vil gerne give vores kunder muligheden for at hoppe med på Netflix-bølgen. Og de kunder, som allerede er i gang på Netflix, kan se frem til gratis underholdning i en periode,” fortæller David Elsass.
Om Netflix hos 3
- Den 22. september starter 3 en kampagne, hvor kunderne vil modtage en gavekode til seks måneders gratis Netflix, hvis de opretter eller skifter til følgende abonnementer:
- Mobil: Fri Tale og 10 GB data til 200 kr. pr. måned
- Mobil: Fri Tale og 20 GB til 230 kr. pr. måned
- Mobil: Fri Tale og 40 GB til 270 kr. pr måned (nyt abonnement)
- Bredbånd: 100 GB data til 250 kr. pr. måned
- Bredbånd: 200 GB til 300 kr. pr. måned
- Gavekoden giver adgang til det mest populære Netflix-abonnement ’Standard’, der normalt koster 89 kr. om måneden hos Netflix
- Med dette abonnement kan man bruge Netflix-kontoen på op til fem devices og se Netflix på to skærme samtidig
- Tilbuddet gælder for både nye og eksisterende 3-kunder uden for binding
- Hvis kunderne har en Standard Netflix-konto i forvejen, så sættes betalingen i bero i de seks måneder, som 3-tilbuddet gælder. Derefter fortsætter betalingen som før
- Hvis kunderne ikke har Netflix i forvejen, skal de aktivt vælge, om de vil fortsætte med og betale for Netflix efter de seks måneder.
- Gavekoden er ikke personlig, og 3 stiller ikke krav til, hvem der må indløse den
Læs mere om Netflix hos 3 på www.3.dk fra den 22. september.
For yderligere information til medierne:
Kontakt Rikke Juul Hansen, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.
Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.
Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk
Om Netflix
Netflix er verdens førende udbyder af internet-tv med over 65 millioner medlemmer i 50 lande, der bruger mere end 1 milliard timer om måneden på at se tv-serier og film, inkl. originale serier. For en lav månedlig pris kan Netflix-medlemmer se så meget, de vil, når som helst, hvor som helst, på næsten en hvilken som helst skærm med internetforbindelse. Medlemmer kan afspille tv-serier og film, sætte dem på pause og genoptage afspilningen uden reklamer eller forpligtelser
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Pressekontakt
presse@3.dk
31 200 202
Kundeservice
Pressekontakt
70 313 313
Billeder
Information om 3 Danmark
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3’s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 43 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Marie-Louise Back: Ét år som COO i en omskiftelig telebranche30.3.2026 15:48:04 CEST | Pressemeddelelse
I marts var det ét år siden, at Marie-Louise Back tiltrådte som COO i 3 Danmark. Et år, hvor både telebranchen og kundernes behov har rykket sig markant – og hvor 3-koncernen på tværs af 3, OiSTER og Flexii har styrket sin position som landets næststørste teleselskab målt på antal kunder. Skal den udvikling fortsætte, kræver det konstant bevægelse og et skarpt kommercielt fokus, fortæller hun.
Dataforbruget slog rekord hos 3 på valgaftenen25.3.2026 13:12:42 CET | Pressemeddelelse
3 slog datarekord tirsdag aften, da stemmerne fra folketingsvalget skulle tælles op. Med et valg, hvor der på forkant var spået tæt løb, satte streamingen af valget datarekord, da de første exit polls kom.
3 er nu med dig på hele rejsen: Indgår partnerskab med SAS og tager din forbindelse til nye højder20.3.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
3 og SAS udvider nu den digitale frihed for rejsende med et nyt strategisk partnerskab, der giver 3-kunder og EuroBonus-medlemmer adgang til gratis WiFi ombord på SAS-flåden. Partnerskabet udvider den forbundne rejseoplevelse, kunderne kender fra 3LikeHome – nu også i luften.
HR-direktør Peter Kirk Nielsen fejrer 20 år i 32.3.2026 05:32:00 CET | Pressemeddelelse
HR‑direktør i teleselskabet 3, Peter Kirk Nielsen, markerer i marts sit 20‑års jubilæum i virksomheden.
Tobias Rahim indtager biograferne med 3: Nyt filmisk værk om nærvær, kærlighed og faderrollen i en digital verden26.2.2026 07:06:53 CET | Pressemeddelelse
3 og Tobias Rahim går nu sammen om “Tæt på – uanset hvor langt væk” – et filmisk værk om det paradoksale i, at teknologi både kan skabe og fjerne afstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

