Forbud mod utilbørlig behandling af væsentlige religiøse skrifter er et indgreb i ytringsfriheden
Regeringens forslag er et indgreb i ytringsfriheden. Indgrebet vil imidlertid kunne gennemføres inden for Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser.
Regeringen har fredag præsenteret et lovforslag, som har til formål at kriminalisere utilbørlig behandling af fysiske genstande, der har væsentlig religiøs betydning for anerkendte trossamfund.
Regeringens forslag er et indgreb i ytringsfriheden, men vil kunne gennemføres inden for Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser.
Vælger man politisk at gennemføre et indgreb i ytringsfriheden, skal begrænsningen være så snæver og præcis som muligt.
”Ytringsfriheden er en grundpille i demokratiet, og enhver indskrænkelse skal ses i det lys,” siger Louise Holck.
”Kriminaliseringen af utilbørlig behandling af væsentlige religiøse skrifter kan godt lade sig gøre inden for menneskerettens rammer, men det vil være et indgreb i ytringsfriheden. Derfor er det afgørende, at forbuddet er så afgrænset og præcist som muligt, både af hensyn til ytringsfriheden og for at sikre en forudsigelig retstilstand,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder understreger, at det bliver afgørende, at politi, anklagemyndighed og domstole i konkrete sager fortolker bestemmelsen i overensstemmelse med menneskeretten.
Særligt skal myndighederne være tilbageholdende, når de definerer, hvad der er ”utilbørligt”, da det vil afhænge af blandt andet hensigt og kontekst. Her bemærker Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at forbuddet ifølge lovudkastets bemærkninger også vil omfatte politiske og kunstneriske handlinger.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette Ringkøbing RothenborgPressechefInstitut for Menneskerettigheder
Tlf:32 69 89 00jero@humanrights.dkFølg pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder
Ny aftale om abort styrker kvinders selvbestemmelse og retssikkerhed3.5.2024 11:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Med ny politisk aftale rykkes abortgrænsen fra 12. til 18. uge, og de regionale abortsamråd nedlægges. Et stort fremskridt for kvinders ret til selvbestemmelse, mener Institut for Menneskerettigheder.
Uønsket seksuel opmærksomhed udbredt på erhvervsskolerne24.1.2024 10:56:47 CET | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde kvindelige elev på 17 år eller derunder oplever uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsskolerne. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at undervisningsmiljøloven ændres, så erhvervsskolerne har pligt til at gribe ind over for seksuel chikane.
Flertal af minoritetsetniske personer oplever diskrimination i Danmark27.11.2023 16:51:14 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti minoritetsetniske personer angiver, at de har været udsat for diskrimination eller fordomme det seneste år. Det viser en omfattende undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der efterlyser en ambitiøs handlingsplan.
Menneskerettighedsinstitutioner efterlyser håndtering af farligt affald i Grønland13.11.2023 13:58:46 CET | Pressemeddelelse
Farligt affald og miljøgifte kan true befolkningens helbred og retten til sundhed og et sundt miljø. Målrettede tiltag og øget offentlighed kan forebygge, at det sker.
Ny undersøgelse: Flere børn tolererer krænkelser af basale rettigheder8.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skoleelever med et lavt kendskab til egne rettigheder tolererer i højere grad tortur og andre rettighedskrænkelser, viser ny undersøgelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum