Ny millionpulje åbner: Nu kan kommuner og vandselskaber søge om tilskud til at beskytte drikkevandet
Nu åbner drikkevandsfonden for ansøgninger, så bl.a. kommuner, vandselskaber og private brøndejere kan søge om penge til at beskytte drikkevandet bedre mod forurening.
Drikkevandet i vores vandhaner kommer fra grundvandsmagasiner under jorden, som er vigtige at beskytte mod forurening. Nu er der igen mulighed for at søge om tilskud til bedre beskyttelse af de strategisk vigtige drikkevandsområder.
Fredag den 25. august 2023 kl. 12.00 åbner de to tilskudspuljer under drikkevandsfonden for ansøgninger, så bl.a. kommuner og vandforsyninger kan søge om tilskud til at beskytte drikkevandet. Der er i år afsat i alt 33,9 mio. kroner til de to drikkevandspuljer.
I den ene af tilskudspuljerne kan kommuner og vandforsyninger søge om penge til at beskytte jorden over grundvandsmagasiner. De kan bl.a. søge om penge til at opkøbe jord, hvor der efterfølgende kan rejses skov eller etableres lysåben natur. Derved sikrer man, at det ikke kan bruges sprøjtemidler på området, og det beskytter grundvandet mod forurening. Der kan i denne pulje også søges om tilskud til at indgå frivillige aftaler med lodsejere om at stoppe med at bruge sprøjtemidler og gødning.
- Det danske drikkevand er vores guld, og vi har en forpligtelse til at beskytte det, så der også er rent drikkevand i hanerne til vores børn og børnebørn. Derfor er det afgørende, at vi beskytter de områder, hvor grundvandet dannes, og det er blandt andet det, som vi giver tilskud til med puljerne, siger miljøminister Magnus Heunicke.
I den anden af tilskudspuljerne kan private brøndejere søge om tilskud til at lukke såkaldte spøgelsesbrønde- og boringer. Det er brønde og boringer, der er ubenyttede, men da mange af dem ikke er lukkede, kan der fx sive sprøjtemidler ned i grundvandet.
- Vi skal ikke have brønde og boringer, der ikke bliver benyttet, til at stå åbne med risiko for forurening af vores drikkevand. Jo færre huller, vi har direkte ned til grundvandet, desto bedre for fremtidens drikkevand. Derfor skubber vi med denne pulje på en vigtig udvikling, siger Magnus Heunicke.
Sidste år var interessen for tilskudspuljerne stor, hvor puljen var på 31,7 mio. kr., som alle blev uddelt til konkrete projekter. Pengene gik bl.a. til et projekt på Ærø, hvor landmænd stoppede med at sprøjte deres marker, og et andet projekt i Svendborg, hvor der blev rejst skov.
Tilskudspuljen til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af grundvandet lukker for ansøgninger d. 1. oktober 2023. Puljen til lukning af ubenyttede brønde og boringer bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet og lukker, når de afsatte penge er brugt, dog senest d. 1. oktober 2023.
Ved siden af tilskudspuljerne arbejder Miljøministeriet på et lovforslag, der skal beskytte områderne omkring drikkevandsboringerne (de boringsnære beskyttelsesområder). Lovforslaget skal pålægge kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler tæt ved drikkevandsboringerne, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale med lodsejere. Lovforslaget vil blive fremsat i næste Folketingssamling, og kan træde i kraft i midten af 2024.
Læs mere om tilskudspuljerne her.
Fakta:
Det blev på finanslovsaftalen for 2022 besluttet at afsætte 170 mio. kr. over fire år til en drikkevandsfond.
Der er på FL22 afsat følgende til de to tilskudspuljer:
Drikkevandsbeskyttelse |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
29,9 mio. |
32 mio. |
29,5 mio. |
14,3 mio. |
Spøgelsesbrønde- og boringer |
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
1,8 mio. |
1,9 mio. |
1,9 mio. |
0 |
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran, Miljøministeriet, tlf. 21 72 53 93.
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt7.7.2025 15:00:48 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Afgørelsen træffes på baggrund af en grundig vurdering af ny viden fra GEUS, der har belyst, at sprøjtemidlerne nedbrydes til det skadelige stof trifluor-eddikesyre (TFA), som ender i grundvandet. Miljøstyrelsen er derudover i gang med at vurdere yderligere 10 sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Nyt skridt mod nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage7.7.2025 06:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
Ny strategi: 17 spildevandsselskaber politianmeldt for ulovlig udledning1.7.2025 10:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har siden 2023 politianmeldt 17 spildevandsselskaber. Det sker som led i en skærpet tilsynsindsats, som Miljø- og Ligestillingsministeriet satte i gang med en ny strategi i 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum