Krigsmuseet

Fad & Foredrag på Krigsmuseet: Mod nord med Siriuspatruljen

Del

Historien om Siriuspatruljen er en helt utrolige historie om at arbejde og overleve under helt ekstreme forhold. Til næste Fad & Foredrag på Krigsmuseet fortæller tidligere chef for patruljen, Jens Bonde om livet som udsendt til én af Danmarks mest barske arbejdspladser.  

Hvordan føles det egentlig at sove i et telt i 40 minusgrader? Hvilke tanker ryger gennem hovedet ved mødet med en vild isbjørn? Og hvad gør det ved én som menneske at leve to år i en af klodens koldeste og mest øde egne?

Tag med til dette Fad & Foredrag om slædepatruljen Sirius i Grønland – og bliv klogere på livet på en af verdens koldeste og mest barske arbejdspladser.

Tidligere Siriusmand og leder af Siriuspatruljen Jens Bonde fortæller om det helt specielle job, hvor dagligdagen byder på både iskold isolation og ekstremt smuk natur. Og hvor man i den grad lærer at klare sig på egen hånd.

På en typisk dag kører soldaterne i Siriuspatruljen 30 km med hundeslæden, når de skal ud og patruljerer og overvåge den cirka 16.000 km ubeboede, grønlandske kystlinje.

To år væk fra venner og familie

Sirius er en specialenhed, der blev grundlagt i 1950 som en hundeslædepatrulje under Søværnet. Formålet er at håndhæve dansk suverænitet. Patruljen består af 12 mænd, der er udsendt til det nordøstlige Grønland i en periode på to år uafbrudt – i seks måneder er man alene på patrulje sammen med en makker. Den eneste pause fra livet i patruljen er et tandlægebesøg i Island. 

Så pak frakken, sig farvel til dine kære og tag med Jens Bonde til Grønland. Han kørte selv med i Siriuspatruljen fra 2003-2005, var i 2009-2010 leder af Sirius forskolen, og i 2010-2011 chef for patruljen. Han er i dag aktiv ved reserven.

Billetten inkluderer en kold øl for gæster over 18 år, til gæster under 18 år inkluderer billetten en vand.

Billetten giver også gratis adgang til Krigsmuseets øvrige udstillinger fra kl. 16 samme dag

FAD & FOREDRAG er Krigsmuseet fyraftenskoncept, hvor krigsaficionados og historietørstige får serveret en kold øl og et lunefuldt foredrag efter museets lukketid.

Praktisk info:
Dato: 21. september
Tid: 17-19
Sted: Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 København K

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Krigsmuseet

På Krigsmuseet kommer du tæt på Danmarks krige og krigshistorie.I vores udstillinger kan du rejse med en ung dansk soldat til det krigshærgede Afghanistan, gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, udforske historierne om 21 danske krige de seneste 500 år og se nærmere på vores skatkammer, der rummer enestående krigsklenodier fra hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Krigsmuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krigsmuseet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye