Der findes ikke mange studier af lyd- og duftmiljøer på plejehjem i verden, men et nyt studie, der har haft til formål at skabe hjemlighed på aarhusianske plejehjem, bidrager med ny viden inden for området. 

For det har vist sig, at der er mange positive gevinster ved at arbejde på at forbedre sanseindtrykkene på kommunens plejehjem. Ved at skabe et behageligt baggrundsmiljø, kan det blandt andet stimulere både appetitten og erindringen hos plejehjemmenes beboere - samtidig med at det forbedrer arbejdsmiljøet for personalet. Bag studiet står forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Kommune.

Projektet udspringer af en indsats, der har eksisteret i Aarhus Kommune under betegnelsen hjemliggørelse. Indsatsen fokuserer på at søge at forbedre de fysiske og sansemæssige rammer på kommunens plejehjem blandt andet ved at fjerne plejehjemsmiljøernes mere institutionelle præg:

”Vi har altid fokus på, at det skal være trygt og rart for beboerne på vores plejehjem. Derfor glæder det mig virkelig at se, hvordan studiet, som mig bekendt er det første af sin art i Danmark, har skabt store forbedringer med forholdsvis små midler. En stor del af beboerne har forskellige kognitive udfordringer, som gør det svært for dem at sortere i lyde, dufte og andre sanse-stimuli. Ved fx at dæmpe de hårde metalliske lyde fra rulleborde og anvende såkaldte ”stolesokker” på stoleben, har projektet i høj grad bidraget til at udvikle et mere trygt miljø og dermed en roligere hverdag for beboerne. Ikke mindst har vi også set, at hele projektet har bidraget til et roligere arbejdsmiljø for medarbejderne,” siger rådmand for Ældre og Sundhed, Christian Budde

Den antropologiske analyseenhed, MANTRA og Audio Design fra Aarhus Universitet er siden koblet på projektet og har netop offentliggjort studiet: ”Hjemlige duft- og lydmiljøer - Et interventionsstudie på aarhusianske plejehjem”.

”I det netop afsluttede studie har vi afrapporteret resultaterne for konkrete forbedringer af lyd- og duftmiljøet på plejehjem i Aarhus Kommune. Vi har implementeret en kombination af lavpraktiske løsninger, velfærdsteknologi og kulturændringer med plejehjemmets personale og ledelse. På de medvirkende plejehjem er antallet af medarbejdere, der har en negativ oplevelse af duftmiljøet halveret, og for lydmiljøet er det mere end halveret. Efter implementeringerne opfatter næsten halvdelen af plejehjemmenes medarbejdere desuden lydmiljøet som positivt, ” fortæller Ph.D. og faglig leder i MANTRA, Johanne Korsdal Sørensen. 

Studiet har primært fokuseret på generelle udfordringer, der har vist sig på tværs af kommunens plejehjem. Derfor har fokus været på implementering af løsninger, der har kunnet udbredes til et flertal af plejehjemmene. Andre danske plejehjem vil således også kunne profitere af disse løsninger, ligesom andre institutioner, f.eks. sygehuse, daginstitutioner og skoler, potentielt også kan drage nytte af projektets resultater. 

Plejehjemspersonalets syn på sansemiljøet har ændret sig undervejs i projektet. I begyndelsen af projektet, var responsen ofte i forhold til duft- og lydmiljø: ”sådan er det jo bare,” eller ”det er en del af at være på et plejehjem.” 

”Støjende rulleborde og urinlugt på gangene var så integrerede dele af hverdagen, at det var svært at se, hvordan noget kunne ændres. På nuværende tidspunkt, ved projektets afslutning, er denne tendens vendt om, og personalets refleksioner vidner om, at de nu tager kontrol og finder løsninger, både kreative og lavpraktiske, på forskellige udfordringer i forbindelse med sansemiljøet, ” fortæller lektor i Audio Design, Marie Koldkjær Højlund.

Projektet har været med til at vise, at det er muligt at skabe ændringer i sansemiljøet gennem udskiftning af inventar, tilføjelse af nye muligheder samt ændringer i arbejdsgange, vaner og rutiner.

Bag om forskningen

Forskningsprojektet hedder:

Hjemlige duft- og lydmiljøer - Et interventionsstudie på aarhusianske plejehjem.
Læs mere her på Aarhus Kommunes hjemmeside

Læs mere her på Aarhus Universitets hjemmeside

Bag projektet står: 

Sofie Kønig Wilms, Sissel Raahede Lundgård, Mads Duevang Dahl, Anne-Sofie Udsen, Amalie Rævsbæk Birch, Susanne Højlund, Johanne Korsdal Sørensen og Marie Koldkjær Højlund 

Udgivet af: MANTRA - Moesgårds Antropologiske Analyseenhed, Aarhus Universitet, Audio Design, Aarhus Universitet og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, 2023 

Studiet er finansieret af Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Aarhus Kommunes VT-OPI-pulje