Tag med fuglene på rejse
Har du nogensinde undret dig over hvor fuglene flyver hen, når det bliver efterår og de køligere temperaturer sætter ind? Og hvorfor er der egentlig nogle fugle, som vi kan se hele året, og andre som vi kun kan se nogle tidspunkter af året? Det og meget mere kan du få finde ud af på den nye hjemmeside: www.fuglerejsen.dk

På Fuglerejsen.dk kan du følge med i forskellige fuglearters bevægelser. Du kan læse om, hvorfor nogle fugle trækker langt, hvorfor nogle kun trækker kort, og hvorfor andre slet ikke gør det, og du kan blive klogere på, hvad forskerne gør, for at kunne følge dem, når de flyver omkring.
- Vi har så mange spændende historier at fortælle fra fuglenes træk og bevægelser. Men ofte ender de historier i videnskabelige artikler, som ikke alle har adgang til. Derfor har vi lavet Fuglerejsen.dk, hvor alle har mulighed for at gå på opdagelse i data fra videnskabelige undersøgelser, og på den måde få indblik i de imponerende rejser, som fuglene tager på, fortæller biolog og projektleder ved Statens Naturhistoriske Museum, Jonas Colling Larsen.
På ”togt” fra Danmark til Afrika
En af de fugle, du kan følge på Fuglerejsen.dk, er rødrygget tornskade (Lanius collurio). Det er en karakteristisk fugl, som bl.a. er kendt for at spidde sine byttedyr på torne, så den kan gemme føden til senere. I Danmark yngler den på overdrev, heder og skovlysninger, og netop nu i august flyver den til det sydlige Afrika, hvor den overvintrer. Det er en af de arter, som der forskes i på Statens Naturhistoriske Museum, og blandt andet derfor er rødrygget tornskade også blevet logo for Fuglerejsen.
- Rødrygget tornskade er en fantastisk fugl, som tilbagelægger 20.000 km hvert eneste år på trækket til det sydlige Afrika. I forbindelse med vores kortlægning af trækket har vi fundet et hidtil ukendt hvileområde lige syd for Sahara og bl.a. vist hvordan tørke undervejs på trækket, forsinker dens ankomst i Danmark med flere uger. Med Fuglerejsen kan alle nu følge rødrygget tornskades træk, og opleve hvor langt den relativt lille fugl er i stand til at flyve. Det er svært ikke at lade sig fascinere af, fortæller forsker ved Statens Naturhistoriske Museum, Anders P. Tøttrup.
- Fuglenes træk har altid fascineret os, og det er derfor en fornøjelse for 15. Juni Fonden at have støttet Fuglerejsen.dk, hvor alle kan følge vores trækfugles rejse helt til Afrika og tilbage igen. Det er 15. Juni Fondens klare opfattelse, at Fuglerejsen.dk vil få betydning også i undervisningen, ud over at skabe begejstring for fugletrækket, siger administrerende direktør Henriette Christiansen, 15. Juni Fonden.
Vi skal passe bedre på fuglene og deres levesteder
- Mange fuglearter går desværre kraftigt tilbage i antal, blandt andet fordi deres levesteder ødelægges. Vi håber, at Fuglerejsen kan være med til at fascinere endnu flere for fuglenes spændende liv, og inspirere til at tage ud og få nogle gode naturoplevelser med fugle eller andre arter. Det er vores fælles ansvar at passe på naturen, og jo mere man kender til de mange arter, der findes derude, desto mere vil man gøre for at beskytte dem, fortæller Jonas Colling Larsen.
Fakta
Fuglerejsen.dk er støttet af 15. Juni Fonden. Alle arter, som kan følges på siden, er fra danske, videnskabelige studier af fuglenes bevægelser og træk, og der vil løbende blive tilføjet flere arter til siden.
Ved spørgsmål kontakt Jonas Colling Larsen på mobil 9356 5922 eller mail jlarsen@snm.ku.dk
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skæg med æg og fjer i påskeferien10.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Ny bevilling udvider succesfuldt DNA-projekt1.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
’DNA på FORKANT’ inviterer gymnasieelever fra hele landet til at hjælpe med at indsamle vandprøver og analysere miljø-DNA fra forskellige arter. Resultaterne bruges af forskerne for at få bedre viden om tilstanden i de danske farvande. Nu sikrer en ny bevilling en markant udvidelse af projektet.
Skæg med æg og fjer i påskeferien26.3.2025 11:23:44 CET | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Foråret holder flyttedag19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. marts er det forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Dagen har altid været en fejring af, at foråret er kommet. Men foråret begynder stadig tidligere, og det kan skabe alvorlige konsekvenser i naturen.
Ingen adgang5.2.2025 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Det perfekt timede foto ‘Ingen adgang’ af en europæisk grævling, der kigger op på en sært genkendelig graffiti, er kåret som vinder af publikumsprisen 'People’s Choice Award’ i konkurrencen 'Wildlife Photographer of the Year'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum