Nordea hjælper Røde Kors af med kontanter efter landsindsamling
23.8.2023 05:00:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Røde Kors og Nordea indgår et partnerskab, der blandt andet skal gøre det nemmere for Røde Kors’ frivillige at komme af med de mange kontanter efter organisations landsindsamling.

Når danskere over hele landet går på gaden for at samle ind til Røde Kors’ arbejde for udsatte verden over den første søndag i oktober, bliver indsamlingsbøsserne fyldt med sedler og mønter.
Da det tidligere har været svært for indsamlerne at komme af med de indsamlede penge, har Nordea og Røde Kors’ indgået et treårigt partnerskab. Det betyder, at Nordea ekstraordinært slår dørene op i 25 filialer søndag for Røde Kors’ indsamlingsledere og enkelte steder i landet vil man kunne aflevere de indsamlede penge i bankens normale åbningstid den efterfølgende uge.
”Verden over er der mennesker i nød, som har behov for hjælp, og derfor er jeg utrolig glad og stolt over, at vi har fået mulighed for at hjælpe Røde Kors ved at gøre det, som vi er bedst til, og som vi har gjort i 200 år – nemlig at håndtere penge. På indsamlingsdagen hjælper vi at få talt de indsamlede pengene op og få dem sikkert sat ind på Røde Kors’ konto,” siger Mads Skovlund, der er privatkundechef i Nordea.
Sedler og mønter stadig populært
For Røde Kors er det en stor hjælp, at Nordea vælger at holde ekstraordinært åbent og vil hjælpe med at håndtere de mange kontanter, der bliver doneret. Selvom organisationen oplever, at flere og flere bruger mobilbetaling, er der stadig mange danskere, som vælger at hive sedler og mønter op af lommen.
”Selvom vi har et MobilePay-nummer plastret på indsamlingsbøsserne, vælger folk stadig at hive sedler op af lommerne, når de donerer til vores indsamling. Derfor er det enormt vigtigt for os, at de frivillige fortsat kan komme af med kontanter, så vi er enormt glade for, at Nordea vil hjælpe os med det,” siger Morten Purup Jørgensen, Fundraising- og Marketingschef i Røde Kors.
I gennemsnit samler hver dansker 1.000 kroner i kontanter ind, når de går på gaden til Røde Kors-indsamlingen. Sidste år blev der samlet knap 13 millioner kroner ind, og af det samlede beløb var mere end 5 millioner kroner doneret i kontanter.
I Nordea er frivilligt arbejde højt på dagsordenen, og Røde Kors er ikke den eneste organisation, Nordea hjælper med at håndtere kontanter efter en landsindsamling. Tidligere på året hjalp de også Kræftens Bekæmpelse ved deres indsamling.
I Nordea er frivilligt arbejde højt på dagsordenen, og Røde Kors er ikke den eneste organisation, Nordea hjælper med at håndtere kontanter efter en landsindsamling. Tidligere på året hjalp de også Kræften Bekæmpelse ved deres indsamling. Nordea samarbejder også med Røde Kors’ på andre områder ved blandt andet at være en del af Røde Kors Parat, så medarbejderne kan hjælpe lokalt, hvis der er behov.
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
"Vi har ikke været nogen steder i fem år": Sommerferien gør ondt i økonomisk trængte familier29.6.2026 05:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien føles lang uden noget at se frem til, og for flere økonomisk trængte familier er det ikke en tid, der er forbundet med glæde. Flere forældre fortæller, at deres børn er flove over at skulle tilbage i skole og fortælle om en ferie uden oplevelser. Det viser en ny undersøgelse fra Røde Kors
Ingen varer over 100 kr i Røde Kors Butik på Roskilde Festival26.6.2026 13:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Har du glemt solbrillerne, regnjakken eller tasken til festivalpladsen? Fra onsdag til lørdag kan festivalgæster gøre billige og mere bæredygtige fund i Røde Kors’ pop-up butik på Roskilde Festival.
Røde Kors: Vær ekstra opmærksom i varmen – også på dem, du er sammen med23.6.2026 15:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Mind hinanden om at drikke væske nok, søg skygge og hjælp med at køle en person, der er blevet overophedet, ned
Anders Ladekarl har valgt at stoppe i Røde Kors16.6.2026 11:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Anders Ladekarl har i går meddelt Røde Kors hovedbestyrelse, at han ønsker at fratræde som generalsekretær med udgangen af januar 2027
Årsrapport 2025: Opbakning til Røde Kors fortsat stærk i en verden præget af usikkerhed og uforudsigelighed16.6.2026 10:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Året blev et vendepunkt for den humanitære sektor, der trods et stigende antal konflikter og kriser i verden oplevede afgørende nedgang i støtten. Røde Kors i Danmark har stadig stor opbakning og kunne sidste år anvende mere end 2,2 mia. kr. på hjælpearbejdet i Danmark og ude i verden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum