Brintbranchen

Brintbranchen byder velkommen til MODU Valves A/S i medlemskredsen

Del

Den danske storleverandør af ventilløsninger til produktionsprocesser, MODU Valves A/S, har meldt sig ind i Brintbranchen. MODU Valves A/S tilbyder en række innovative ventilløsninger til flere forskellige industrier - herunder brint- og Power-to-X-industrien.

Brint og Power-to-X (PtX) er blandt de kerneteknologier, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling. Det er også en helt ny industri, der repræsenterer store erhvervsmuligheder for dansk erhvervsliv langs hele værdikæden. Ét af leddene i den kæde er højteknologiske og sikkerhedsverificerede ventilløsninger. Med sin brede pallette af ventiler og ekspertise på optimering og effektivisering af produktionsprocesser, leverer MODU Valves A/S komplette løsninger til kunder bl.a. indenfor forskellige dele af brint- og PtX-industrien.

Det glæder Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, at MODU Valves A/S, som en vigtig underleverandør til brint- og PtX-industrien har valgt at melde sig ind:

”Vi er rigtigt glade for at kunne byde MODU Valves A/S velkommen som medlem. MODU Valves A/S er en vigtig aktør, der kan levere de ventilløsninger, som er afgørende for at processerne fungerer sikkert og effektivt. De er også et eksempel på en virksomhed, der ser de nye muligheder i udviklingen af brint- og PtX-industrien, og føjer endnu et fagområde til deres portefølje af løsninger, til gavn for hele brint- og PtX-industrien og de danske styrker på området. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.”

”Med den vækst der er i brint- og PtX industrien, er det nødvendigt at tænke i innovation og forbedret helhedsløsninger. Vi har gennemtænkte og kostreducerende løsninger, som helt sikkert vil interessere både bygherrer, OEM’er og montagevirksomheder. Derfor glæder vi os til at blive officiel medlem af Brintbranchen”, siger adm. direktør for MODU Valves, Henrik Aarup Svendsen.

”Hos MODU Valves har vi opbygget en omfattende erfaring og ekspertise indenfor komponentvalg til Power-to-X systemer. Vi betragter os selv som en kompetent sparringspartner og ideel leverandør af ventiler og tilbehør til Power-to-X systemet”, fortsætter Anders Sehested Thomsen, Manager PtX / Green Energy hos MODU Valves.

Kontakter

Brintbranchen

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Resultatet af den europæiske brintbank punkterer myten om, at grøn brint er for dyrt30.4.2024 14:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Brintbranchen finder resultaterne af den første auktionsrunde i den europæiske brintbank opløftende, da de beviser, at europæiske brintprojekter er tættere på kommerciel modenhed end tidligere antaget. Nu handler det om at holde momentum, og Brintbranchen opfordrer derfor Danmark til at afsætte nationale midler til de kommende auktionsrunder i den europæiske brintbank.

Nytårsudtalelse fra Brintbranchen: Sådan gør vi 2024 til et godt brintår1.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter et undervejs udfordrende 2023 sluttede året stærkt på brintområdet. 2024 kan og bør blive brintens år, og for alvor sætte gang i næste fase af den grønne omstilling. Men det kræver en ambitiøs og visionær politisk aftale om finansieringen af brintinfrastruktur, aktivt dansk samspil med EU’s brintbank, og en ambitiøs industripolitisk opfølgning på decembers aftale om grøn statsstøtte, siger Brintbranchen i anledning af årsskiftet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye