Landdistrikterne til minister: Bedre økonomiske rammer til ungdomsuddannelser i landdistrikterne
22.8.2023 12:09:08 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Mindre gymnasier i yderområderne kan ved årsskiftet blive ekstra pressede på økonomien, da forhøjelsen af udkantstilskuddet står til at forsvinde. I værste fald kan det betyde gymnasielukninger flere steder, og det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, som nu vil have Børne- og Undervisningsministeren til at sikre bedre økonomiske rammer for gymnasier i yderområder.

Landdistrikternes Fællesråd har netop afholdt et møde med Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye, for at sætte fokus på erhvervs- og ungdomsuddannelser i landdistrikterne. Et af hovedbudskaberne var at sikre, at det også i fremtiden er muligt at tage en ungdomsuddannelse i hele landet – dette gøres ikke ved at fjerne det forhøjede udkantstilskud.
- Det er vigtigt, at det er muligt at tage en ungdomsuddannelse i hele landet – først og fremmest for de unge der bor i området, men også for at sikre et land i balance. Land- og yderkommunerne uden ungdomsuddannelser, vil være mindre attraktive at bo i og flytte til, påpeger Steffen Damsgaard formand for Landdistrikternes Fællesråd og fortsætter:
- Udkantstilskuddet har stor betydning for de mindre gymnasiers overlevelse – særligt lige nu, hvor finansloven for næste år skal på plads og forhøjelsen af udkantstilskuddet står til at udløbe. Politikerne på Christiansborg bør hurtigst muligt indføre et nyt taxametersystem, som giver et vedvarende og tiltrængt økonomisk løft til både de mindre gymnasier og erhvervsskoler, samt et rimeligt udkantstilskud til alle typer ungdomsuddannelsesinstitutioner, udtaler Steffen Damsgaard.
Udkantstilskuddet hjælper gymnasierne i yderområderne med fortsat at kunne tilbyde gode uddannelser, et godt studiemiljø, samt en bredde i uddannelsestilbuddene. Der er efterhånden mange gymnasier der tilbyder flere forskellige ungdomsuddannelser, hvilket er afgørende for de unges muligheder.
Samtidigt er det vigtigt at der sikres et elevgrundlag for de mindste ungdomsuddannelses-institutioner. Ungdomsårgangene bliver mindre og mindre de kommende år, og dette rammer særligt i land- og yderkommunerne. Her er elevfordelingen altafgørende for at sikre levedygtige uddannelser og studiemiljøer. Ungdomsuddannelsesinstitutioner der kommer under tre klasser per årgang på deres største uddannelse, vil være truet på deres eksistens. Dette bliver især et problem hvis flere og flere unge vælger at søge mod ungdomsuddannelserne i den nærmeste større by. Hvis det lille gymnasium, handelsgymnasium eller erhvervsskole må lukke, fratager man nemlig en langt større gruppe unge i et stort område, muligheden for at tage en ungdomsuddannelse i nærområdet.
- Det er en klokkeklar skævvridning af samfundet, hvis de små gymnasier, handelsgymnasier og erhvervsskoler i yderområderne lukker. De faldende ungdomsårgange er en stor udfordring og derfor har elevfordelingen en afgørende betydning, da den skaber bedre muligheder for unge for at tage en ungdomsuddannelse i land- og yderkommunerne. Studiemiljøets kvalitet og antal uddannelser der kan tilbydes, er fuldstændig afhængig af antallet af elever og den tilhørende økonomi, påpeger Steffen Damsgaard.
På mødet med undervisningsministeren blev der også slået et slag for, at det skal være lettere at tilbyde første del af de traditionelle erhvervsuddannelser på mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner, i områder hvor der forventes at være et grundlag herfor.
Dertil blev situationen med stadig flere lukkede folkeskoler rundt i land- og yderkommuner drøftet. Her er det bl.a. vigtigt at se nærmere på, om der er barrierer for, at kommunerne med nytænkning kan bevare flere folkeskoler, indtil man forhåbentlig kan styrke især land- og yderkommunernes økonomi, så der er økonomi til at sikre decentrale skolestrukturer.
- Uddannelsesministerens ansvarsområde strækker sig fra folkeskolen til de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Derfor er det også vigtigt for os med tæt kontakt til ministeren samt de politikere i Folketinget, der beskæftiger sig med uddannelsesområdet. Først gælder det udkantstilskuddet til de små gymnasier, men vi fortsætter med at lægge pres på en lang række punkter, der er relevante for at sikre en god folkeskole, og gode ungdoms- og erhvervsuddannelser i hele landet. Det er afgørende for, at vi får et Danmark i bedre geografisk balance, som det står i regeringsgrundlaget, afslutter Steffen Damsgaard.
Fakta om udkantstilskuddet
Udkantstilskuddet for de almene gymnasier blev indført ved finansloven 2008. Tilskuddet gives på baggrund af elevtal og et afstandskriterie til øvrige gymnasier. Fra 2019-2023 er udkantstilskuddet til de almene gymnasier midlertidigt forhøjet med 0,5 mio. kr. pr. institution. Til årsskiftet står udkantsgymnasierne til at miste en halv million per institution – et beløb som i høj grad vil kunne mærkes på de i forvejen pressede gymnasiers økonomi.
Nøgleord
Kontakter
Julie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
SF vil løfte landdistrikterne med nyt udspil: Ros fra Landdistrikternes Fællesråd4.3.2026 15:01:49 CET | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser SF’s nye landdistriktsudspil for at dreje på nogle vigtige håndtag og fremhæver udspillets initiativer for at fremme bosætning og landsbyfornyelse, grønne renoveringer og styrkelse af landsbyskoler og daginstitutioner.
Nyt S-forslag om boliglån i landdistrikterne får opbakning af Landdistrikternes Fællesråd1.3.2026 13:14:10 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil forbedre adgangen til boligfinansiering i landdistrikterne ved at styrke ordningen for statsgaranti på boliglån og skærpe tilsynet med bankernes udlån. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Formand kommer med advarsel ved valgstart: Danmark risikerer at knække mellem land og by26.2.2026 15:46:46 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er netop skudt i gang, og det er i en tid, hvor man ser historisk store uligheder mellem land og by. Det bør være et centralt emne i valgkampen, hvordan man vil sikre et land i geografisk balance, mener Landdistrikternes Fællesråd.
De tre finalister til Årets Ø 2026 er fundet!26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Baagø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr. og en fejringsfest for hele øen.
Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt23.2.2026 20:45:41 CET | Pressemeddelelse
Det vil give milliardregninger i skader og erstatninger, hvis fremtidens stormfloder og kysterosion ikke håndteres. Derfor vækker regeringens nye nationale plan for kystbeskyttelse optimisme og glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, selvom der skal langt flere milliarder til, og der fortsat er mange ubekendte i finansieringen af klimasikringen, herunder lodsejernes bidrag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum