Mange katte rammes af loppeallergi
Det er højsæson for lopper året rundt! Derfor kan det være en god idé at tjekke din kat for lopper og investere i forebyggende loppemidler. Mange katte får nemlig problemer med loppeallergi, som kan være meget generende for katten og i svære tilfælde resultere i behandlingskrævende hudproblemer.
I gamle dage var der loppesæson fra august til december, men nu om dage lever lopper året rundt. Det er de milde vintre og den stigende luftfugtighed, vi ser i disse år, som giver lopperne de ideelle levevilkår - så alt tyder på, at loppeproblemer kun bliver mere udbredt. Det kan derfor være en god ide som katteejer at være ekstra opmærksom på lopper hele året og tage forholdsregler for at minimere risikoen for, at din kat oplever gener og udvikler loppeallergi.
Hvad er loppeallergi?
Når lopper bider for at suge blod, efterlader de spyt i bidsåret, og det er dette spyt, som er årsagen til allergi hos katte. Allergien får loppebiddene til at klø, og katten vil derfor kradse, bide og slikke på biddene for at lindre kløen, og huden vil blive rød og irriteret. Ofte vil du se tab af pels eller sår over haleroden, på halsen, i lysken eller på lårene, hvilket er der, hvor lopperne ofte angriber. I alvorlige tilfælde kan kattens kradsen og bidden resultere i sår, som kræver behandling hos dyrlægen. Hvis en kat først har fået loppeallergi, slipper den ikke af med den igen, og det kan derfor være en god idé som katteejer at give din kat forebyggende behandling før allergien opstår.
Tjek din kat for lopper
Du kan tjekke din kat for lopper, ved at bruge en loppekam. Red kattens pels med kammen og vær ekstra grundig over kattens ryg nede ved halen og omkring halsen, da det ofte er her lopperne sidder. Katte er ret gode til selv at fange lopperne, så det er ikke sikkert, at du kan finde lopper på din kat. Men det betyder ikke, at lopperne ikke har været der, bidt din kat og udløst en allergisk reaktion. Det er muligt nogle gange at finde loppens ekskrementer i kattens pels, selvom lopperne ikke længere er til stede. Det ligner kaffegrums, og du kan nemt teste, hvorvidt det er loppeekskrementer, du har fundet på din kat. Skrab de mulige ekskrementer ned på et fugtigt hvidt stykke klæde eller køkkenrulle. Hvis der siver rød farve ud i klædet, er det loppeekskrementer.
Loppens livscyklus
Den voksne katteloppe, Ctenocephalides felis, er en parasit, som lever af kattens blod. Den kan kun overleve på et værtsdyr og lever i ca. en måned. Den angriber primært katte, men kan godt leve på andre dyr så som hunde, geder og kalve. Mennesker kan også blive bidt af loppen, men den kan ikke overleve på os. Biddene giver små røde pletter, og vil ofte findes på benene ved sokkekanten.
Den voksne loppehun kan lægge 20-30 æg om dagen, og når de tørrer ind, drysser de fra kattens pels og ned på de overflader, den befinder sig på. Det vil typisk være de steder, hvor katten sover, samt området lige omkring sovestedet, hvor katten hopper op og ned. Loppeægget klækker efter 2-10 dage og larven, der kommer ud, vil søge efter mørke og lune steder som sprækker i gulvet, bunden af sofaen eller under gulvtæppet. Efter 5-11 dage forpupper larven sig, og den kan blive i puppen i op til 6 måneder. Loppen kommer ud af puppen ved kontakt med en vært, hvis der er varmt og fugtigt, eller ved vibrationer. Det er ofte de nye lopper, som bider mennesker og ikke de lopper som allerede bor på katten. I Danmark tager en loppecyklus ofte 3-4 uger, men kan i nogle tilfælde tage helt op til 5-6 måneder.
Tal med dyrlægen
Hvis din kat klør sig mere end normalt, og du hverken kan finde lopper eller loppeekskrementer, kan loppeallergi dog stadig ikke udelukkes. Katten kan dog også have en anden allergi, og det vil derfor være en god ide at konsultere en dyrlæge. Dyrlægen kan hjælpe med at fastslå, om der er tale om loppeallergi eller en anden allergi eller sygdom. Dyrlægen kan desuden også guide dig til den bedste behandling af kløen, og hvilken slags loppemiddel der vil være bedst til at forebygge loppebid. Vær særligt opmærksom på at loppebehadling til hund, er giftigt for katte.
Glem ikke rengøringen
Har din kat været angrebet af lopper og fået loppeallergi, er det uhyre vigtigt at få elimineret så mange lopper som muligt. Kun 5 % af loppepopulationen findes på katten, resten (æg, larver, pupper og nye lopper) findes i nærmiljøet. Det er derfor vigtigt at holde en god hygiejne, når du har kat. Daglig støvsugning anbefales, især koncentreret omkring kattens sovepladser. Sengetøj og tæpper skal vaskes på minimum 60°. Sarte materialer kan tørretumbles eller puttes i fryseren i 3 uger. Efter et loppeangreb, så husk at tømme eller skifte støvsugerposen med det samme eller kom den i fryseren, så lopper ikke spredes fra støvsugeren.
Nøgleord
Kontakter
Lotte EversPresseansvarligAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Kæledyrsejere maler sig selv op i hjørnet17.8.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere kæledyrsejere får øjnene op for, at det giver økonomisk mening ikke at samle alle sine forsikringer i ét generalist forsikringsselskab. Problemet er nemlig, at når man gør brug af sin forsikring, så er der en risiko for, at præmien stiger eller forsikringen opsiges.
Pas på hunden – svømmeturen kan være farlig9.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hunde og blågrønne alger er en farlig kombination. Og når sommervarmen, som nu, er over landet, så kan der følge blågrønne alger med, som kan udgøre en fare for hunden. De kan ikke bare gøre hunden syg, men i værste tilfælde slå den ihjel. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg. Her fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på.
Hvad koster det at eje en hest?27.7.2023 11:48:52 CEST | Pressemeddelelse
Alle kæledyr kræver opmærksomhed og koster penge, men der er alligevel stor forskel på at eje et marsvin eller en hest. Heste er store dyr, som kræver en del af sin ejer, både i forhold til pasning og pengepung. Men hvad koster det egentlig at have en hest?
Ferie med eller uden hund: Nyttige tips og råd19.7.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse og et lidt større feriebudget. Her er en samling af gode råd, når du skal træffe beslutninger om sommerferie med din hund.
Kæledyr er en effektiv kur mod ensomhed blandt seniorer12.7.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært at have kæledyr. Faktisk så populært, at Danmarks Statistik regner med, at op imod 40 procent af alle danske husstande har et eller flere kæledyr. Og heldigvis for det. For kæledyr kan have en positiv indflydelse på både dit mentale og fysiske helbred og øge både livskvalitet og livslængde. Ikke mindst hvis du er lidt oppe i årene.