Heunicke: Nu giver vi plads til flere arter i vores skove

Danmark er blevet fattigere på planter, dyr og vilde naturoplevelser. Biodiversiteten er presset, og vores landskaber bærer præg af, at landet i mange år har været opdyrket. Nu skal der være mere plads til gamle træer og vand i statens skove, så biodiversiteten får bedre vilkår. Derfor er Naturstyrelsen i gang med at udlægge op mod 75.000 hektar urørt skov på statens arealer.

- Biodiversitetskrisen er en af vor tids største udfordringer. Vi mister arter hurtigere end nogensinde før. Nu genopretter vi naturen i de statslige skove og skaber bedre levevilkår for truede og sjældne arter. Skovene kommer til at forandre sig og se ud på en ny måde. Det arbejde vil vi gerne involvere danskerne i, så de ved, hvad de kommer til at møde på deres gåture, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Sammen med Naturstyrelsen lancerer ministeren informationskampagnen Plads til alle arter, også dig i 37 statsskove rundt om i landet. Her kan borgere møde en rødmalet, skåret træstamme med en QR-kode, der viser ind på sitet www.vilderenatur.dk, som forklarer forandringerne i vores fælles natur.

Miljøministeren fik i dag første parket til at opleve forandringerne, da han deltog i anlægsarbejdet i Farumskovene ved Ganløse Ore. Ministeren var blandt andet med til at sprænge kronen af et egetræ for at simulere et lynnedslag eller storme.

-Det var en vild oplevelse! Jeg kan godt forstå, at det kan se voldsomt ud, når vi laver de her forandringer. Men det er nødvendigt, at vi skaber nye levesteder, for Danmarks truede arter kan ikke vente på, at det sker af sig selv om 100-200 år, siger Magnus Heunicke, som opfordrer alle interesserede til at komme ud i statens skove for selv at opleve forandringerne, mens de sker.

Naturstyrelsen forvalter over 200.000 hektar af statens naturarealer og står for det praktiske arbejde med at hjælpe den vildere natur godt på vej.

FAKTA om Naturstyrelsens arbejde med at skabe vildere natur

Vi gør skoven mere rodet. Vi laver pletvise fældninger med det formål at nedbryde den ensartede skov og fremme en mere naturlig skovstruktur, skabe mere lys og dødt træ i skoven og i skovbunden. Fældningen kan blandt andet bestå i at lave lysninger i bevoksningerne. I fremtiden vil du opleve flere levesteder for større dyr og insekter, højere biodiversitet, og at det landskabelige udtryk bliver mere varieret.

Vi skaber plads til hjemmehørende arter. Vi rydder mange af de indførte nåletræsarter og giver dermed plads til et rigere plante- og dyreliv med hjemmehørende arter, der også er bedre tilpasset til ændringer i klimaet. I løbet af en årrække – i nogle tilfælde op mod 200 år – vil der på mange af statens arealer være mere varierede og artsrige skove af hjemmehørende træer og buske. Der vil være mere lys, mere dødt træ i skoven og på skovbunden og flere naturlige vådområder.

Vi genåbner skoven for kvæg og heste. Når vi indhegner større områder og sætter store planteædende pattedyr ud, vil dyrene hjælpe de naturlige processer på vej og bidrage til en vildere natur med flere levesteder for andre dyr, svampe og planter. Hegnene skal holde dyrene inde og ikke mennesker ude. De vilde dyr vil altid kunne bevæge sig frit på tværs af hegnene. I fremtiden vil du nogle steder opleve at gå inde i store indhegninger frem for at gå rundt om en masse små. De store dyr vil trampe rundt, æde af træer og buske, og sammen med deres efterladenskaber vil det alt sammen skabe gode betingelser for et mylder af andre arter.

Vi gør skoven vådere. Vi har i 30 år arbejdet for at gøre en lang række af statens skove mere våde til gavn for biodiversiteten. På vejen mod en vildere natur vil vi fortsætte arbejdet med at lukke og lade grøfter gro til, så vandet igen kan finde sit naturlige leje. Vi kalder det naturlig hydrologi. Mere vand i skovene vil give mere dynamik og variation. Træer vil dø og vælte, og padder, guldsmede og en lang række planter flytter ind i stedet. Vi andre må huske vores gummistøvler.

Vi lader døde træer ligge. I statens skove sætter vi nu mere fart på dannelsen af dødt ved. Nogle steder fælder vi træer og lader dem ligge i skovbunden, og andre steder fjerner vi barken eller skader dem på anden vis. Ud over det holder vi fingrene væk og lader træ ligge i skovbunden, når det vælter naturligt. En væltet egestamme kan ligge på skovbunden i et par årtier, og de døde træer er ideelle levesteder for insekter som træbukke og smældere samt mange forskellige svampearter. Mere dødt træ i skovene vil dermed gavne mange forskellige arter.

Vi skaber nye levesteder. Når vi aktivt gør levende træer ”gamle”, efterligner vi de naturlige hændelser, et træ bliver udsat for i løbet af et langt liv – såsom lynnedslag, sygdom, vind og vejr. Det gør vi ved at skade træerne, for eksempel ved at fjerne noget af barken, skære i dem eller simpelthen sprænge toppen af. Træet skal ikke dø, men der skal laves nogle skader, så det naturligt danner levesteder for sjældne og truede skovarter. Det kalder vi veteranisering. Et skadet træ, som vokser videre eller dør langsomt, har områder på stammen, hvor der er huller, revner og svagheder. Her kan svampe få fat, biller grave sig ind, fugle søge føde og flagermus finde hvile.

Vi stopper træproduktionen. Når vi i løbet af 5-25 år har fjernet og fældet sporene fra mange års træproduktion, giver vi de fleste skove ro og tid til at udvikle sig frit. Der er ingen hugst eller fjernelse af dødt træ, og afvanding ophører, hvor det kan lade sig gøre. Undervejs vil vi plante flere af de naturligt hjemmehørende træer og buske med blomster og bær, der kan mangle i området, og som er vigtige fødekilder for fugle og insekter. I urørt skov vil du opleve, at ensartede bevoksninger af samme alder er afløst af blandingsskov med hjemmehørende arter af træer og buske i alle aldersklasser og højder og med naturlige lysninger og vådområder.

Vi lader naturen gro sammen. Vi vil i endnu højere grad sætte fokus på at skabe vildere natur med fri dynamik både i skov og i det åbne landskab. Især vil vi arbejde for de vigtige overgange mellem skoven og det åbne landskab. Til gavn for både dyr og planter. I de områder, hvor skov og eng mødes, vil du opleve en naturlig tilgroning af skellet, hvor forskellen mellem træernes top og engens græs langsomt opblødes. Her vil du se, at blandt andet sommerfugle, mus, firben og insekter stortrives.

Naturstyrelsen forbereder lige nu den næste store del urørt skov og op mod 50 forvaltningsplaner, som bliver sendt i offentlig høring inden årsskiftet. 

Se forandringerne på www.vilderenatur.dk  

Yderligere oplysninger:

Naturstyrelsens pressetelefon: 7254 3004