Home of Carlsberg

Carlsberg åbner ny kulturattraktion: oplev en interaktiv udstilling der folder Carlsberg-fortællingen ud i fortid, nutid og fremtid

Del

Siden 2018 har en af Københavns mest populære turistattraktioner, Visit Carlsberg, været lukket og gennemgået en omfattende modernisering. Den 1. december 2023 genåbner Visit Carlsberg som Home of Carlsberg – og slår dørene op til en ny og større udstilling samt et ikonisk industrihistorisk område for lokale og turister, der tørster efter at se, høre og smage historien om J.C. Jacobsen og hans familie. Eller, som blot ønsker at nyde en kold, nybrygget øl i den gamle bryggergård.

Copyright Fotograf Daniel Rasmussen
Copyright Fotograf Daniel Rasmussen

På toppen af Valby Bakke er der brygget øl siden 1847. Det var her, J.C. og Carl Jacobsen forfinede alt det, Carlsberg i dag brygger videre på. Det var her, lidenskaben for første gang blev blandet med videnskaben, for at følge det altid brændende ønske om en søgen efter perfektion – Semper Ardens. Til december åbner Carlsberg dørene til Home of Carlsberg, der bl.a. består af en udstilling, som er vokset fra 1000 til 3000 m2, et historisk og fredet område med en ny restaurant og bar, mulighed for at opleve hestestalden med de majestætiske bryggerheste, en flaskesamling der vil forbløffe, arkitektoniske bygninger, ølsmagninger, samt guidede ture i de gamle kældre, hvor nogle af de bedst bevarede hemmeligheder og historier gemmer sig. 

Home of Carlsberg inviterer gæster til at gå på opdagelse

“Vi er utrolig glade for, at vi endelig er klar til at slå dørene op til Home of Carlsberg. Vi har skabt et område og en udstilling i international særklasse, der på helt nye måder fortæller et stykke unik danmarkshistorie. Det er et sted, som både favner den historieinteresserede, ølentusiasten, de arkitekturengagerede og alle derimellem. Vi glæder os til at bringe lokale og turister sammen om den historie, men også om de gode madoplevelser, hygge, kultur, musik og naturligvis smagen af verdens måske bedste øl,” fortæller Tine Kastrup-Misir, der tiltrådte som ny direktør for Home of Carlsberg, d. 1. april 2023.

Den nye udstilling udfolder sig gennem digitale lag, indblik i øllens grundingredienser og medrivende historiefortælling om blandt andet familiefejde og videnskabelige gennembrud. Det er en udstilling, der giver et sjældent og spændende indblik i tilblivelsen af moderne ølbrygning, men også i Carlsbergs forgreninger ud i videnskab, kunst og civilsamfund gennem den øvrige Carlsbergfamilie. Derudover kan gæster også se frem til at gå på opdagelse i et område, der byder alle velkommen hjem til Carlsbergs begyndelse. Ambitionen er at skabe et inspirerende og innovativt sted, hvor man kan vække sine sanser til live og gå på opdagelse i fortællingen om og oplevelsen af verdens tredjestørste bryggeri og den vidtfavnende Carlsbergfamilie.

Om Home of Carlsberg
Home of Carlsberg åbnede første gang for offentligheden i 1982. Siden åbningen har området haft til huse i J.C. Jacobsens første bryggeri på Valby Bakke – den gamle bryggergård på Gamle Carlsberg Vej 11, der med sine historiske og velbevarede bygninger udgør en enestående ramme om den historiske fortælling. Carlsbergfamilien består af bryggeriet Carlsberg A/S, tre fonde, to museer og et forskningslaboratorium.

Velkommen til Home of Carlsberg. Vi lover, at smagen af øl bliver til smagen af meget mere.

Pressemateriale
Pressemateriale i form af billeder og video er tilgængeligt på Home of Carlsbergs pressesite.

Kontakter

Billeder

Copyright Fotograf Daniel Rasmussen
Copyright Fotograf Daniel Rasmussen
Download

Følg pressemeddelelser fra Home of Carlsberg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Home of Carlsberg

Home of Carlsberg udvider permanent udstilling og stiller skarpt på bryggeriarbejdernes historie og Carlsbergs mangeårige partnerskaber i fodbold25.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fem måneder efter åbningen af Home of Carlsberg, er den nye attraktion i København klar med nye tilføjelser til den permanente udstilling. De nye tilføjelser stiller skarpt på flere væsentlige emner i Carlsbergs historie – et historisk blik på bryggeriarbejderne og Carlsbergs mangeårige partnerskaber inden for fodbold, heriblandt partnerskabet med Premier League-klubben Liverpool FC.

Åbningsweekend: Home of Carlsberg åbner 1. december og byder gæster velkommen hjem til Carlsberg1.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Efter en gennemgribende modernisering er tiden endelig kommet til, at Home of Carlsberg kan slå dørene op til en ny kulturhistorisk oplevelse i København. Fredag den 1. december 2023 kl. 10.00 åbner dørene til Home of Carlsberg, og gæster fra nær og fjern bydes velkommen hjem til Carlsberg. Kom og oplev den gamle bryggergård blive vækket til live i de historiske rammer, hvor kultur møder forskning, og hvor friskbrygget øl møder smagfulde retter hos den nyåbnede restaurant Madklubben Home of Carlsberg.

Home of Carlsberg lancerer nyt digitalt univers: gå på opdagelse og planlæg dit besøg allerede nu19.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 1. december 2023 åbner Home of Carlsberg dørene til et nyt kulturområde – og ikke mindst en helt ny udstilling, hvor fortællingen om Carlsberg udfolder sig i fortid, nutid og fremtid. Med lanceringen af det nye digitale univers, er det allerede nu muligt at planlægge sit besøg og sikre en plads til en uforglemmelig oplevelse hos Home of Carlsberg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye