Home of Carlsberg

Madklubben og Home of Carlsberg åbner ny øl- og spiseoplevelse i det originale Carlsberg-bryggeri på toppen af Valby Bakke

Del

Den 8. november slår Madklubben og Home of Carlsberg officielt dørene op for en ny restaurant og bar i det originale Carlsberg-bryggeri fra 1847 under navnet Madklubben Home of Carlsberg.

Med den nyetablerede restaurant og bar på Gamle Carlsberg Vej, der inviterer lokale, turister og forbipasserende ind til den liflige duft af nybrygget øl og mad der vækker sanserne, bydes gæster velkommen til en historisk lokation midt i Carlsberg Byen. Restauranten og baren kommer til at have åbent til både frokost og aften og vil have direkte forbindelse til den nyrenoverede kulturattraktion Home of Carlsberg.  

Samarbejdet mellem Madklubben og Home of Carlsberg er en enestående mulighed for at få en bid af Carlsbergs mangfoldige ølarv, mærke historiens vingesus og smage Madklubbens sammensætninger af gode råvarer i høj kvalitet. Frokostmenuen vil bestå af klassisk smørrebrød og aftenretterne er et moderne bud på Madklubbens 3-retters menu. Ølmenuen byder på velkendte favoritter og klassikere samt specialbrygget øl, der er skræddersyet til restauranten.

Anders Aagaard, Stifter af Madklubben fortæller: “Det er her, hvor det hele startede. Der, hvor Carlsberg har sit ophav, og man kan mærke, at det er et sted fyldt med historie. I Madklubben glæder vi os til at være med til at skrive det næste kapitel herude.”

På Madklubben Home of Carlsberg vil du som gæst kunne smage på unikke eksperimentelle øl brygget af Husbryggeriet Jacobsen, som har deres hjem i selvsamme bygning. Øltankene i baren er direkte forbundet med bryggeriet, så der vil altid være en gennemstrøm af friskbrygget øl direkte i tankene og på hanerne – mere friskt bliver det ikke! Fra hovedindgangen er der også direkte blik til de iøjnefaldende kobberkedler, der aktivt indgår i bryggeprocessen for den innovative og eksperimenterende øl Husbryggeriet Jacobsen er kendt for.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet med Madklubben, som matcher vores høje ambitioner og tilsammen skaber det en perfekt helhedsoplevelse for gæsterne hos Home of Carlsberg. Samarbejdet giver os mulighed for at fokusere på det, vi hver især er rigtig gode til og derved skabe de bedste rammer for en ultimativ food & beer pairing,” fortæller Tine Kastrup-Misir, Direktør i Home of Carlsberg.     

Øllen som omdrejningspunkt
Med en unik placering midt i den nye kulturattraktion Home of Carlsberg, lader øllen i restauranten og baren sig komme til udtryk i flere forskellige elementer. Maden er nøje blevet afstemt til det skiftende udvalg af friskbrygget øl, og øllen samt restproduktion fra øllen vil løbende optræde som ingredienser i flere af retterne.

Chris Thurgeson, Head Brewer i Husbryggeriet Jacobsen fortæller: “Øllen bliver udviklet her i bryggeriet, blandt andet i samarbejde med Carlsberg Laboratorium. Det giver os mulighed for at udforske og eksperimentere med forskellige råmaterialer for at skubbe til grænserne for, hvordan øl bliver brygget – og give gæsterne i Madklubben Home of Carlsberg en unik smagsoplevelse.”

Allerede nu kan du booke bord fra d. 8. november, i det der bliver Madklubbens største restaurant til dato, med plads til ca. 300 gæster i restauranten og 100 personer i det tilhørerende selskabslokale. 

Ud over restauranten vil Madklubben også sørge for, at de besøgende kan nyde et let måltid akkompagneret af en kold nybrygget øl i bryggergårdens historiske omgivelser. Denne del åbner samtidig med, at Home of Carlsberg slår dørene op d. 1. december.

Kontakter

Billeder

Links

Om Madklubben og Home of Carlsberg

Madklubben åbnede sin første restaurant i 2007 og byder i dag gæster velkommen på mere end 40 restauranter rundt i landet. Madklubben Home of Carlsberg er Madklubbens første restaurant i Carlsberg Byen. 

Home of Carlsberg: Carlsberg åbnede området omkring det oprindelige bryggeri på Valby Bakke i 1982 under navnet Visit Carlsberg. De sidste 5 år er hele området og de gamle fredet bygninger nænsomt blevet restaureret, og åbner op d. 1. december 2023 som en ny kulturattraktion. Den historiske bryggergård og de velbevarede bygninger udgør en enestående ramme om et stykke unik danmarkshistorie, der inkluderer historier om familiefejde, øllets udvikling samt videnskabens rolle i moderne ølbrygning.

Følg pressemeddelelser fra Home of Carlsberg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Home of Carlsberg

Home of Carlsberg udvider permanent udstilling og stiller skarpt på bryggeriarbejdernes historie og Carlsbergs mangeårige partnerskaber i fodbold25.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Fem måneder efter åbningen af Home of Carlsberg, er den nye attraktion i København klar med nye tilføjelser til den permanente udstilling. De nye tilføjelser stiller skarpt på flere væsentlige emner i Carlsbergs historie – et historisk blik på bryggeriarbejderne og Carlsbergs mangeårige partnerskaber inden for fodbold, heriblandt partnerskabet med Premier League-klubben Liverpool FC.

Åbningsweekend: Home of Carlsberg åbner 1. december og byder gæster velkommen hjem til Carlsberg1.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Efter en gennemgribende modernisering er tiden endelig kommet til, at Home of Carlsberg kan slå dørene op til en ny kulturhistorisk oplevelse i København. Fredag den 1. december 2023 kl. 10.00 åbner dørene til Home of Carlsberg, og gæster fra nær og fjern bydes velkommen hjem til Carlsberg. Kom og oplev den gamle bryggergård blive vækket til live i de historiske rammer, hvor kultur møder forskning, og hvor friskbrygget øl møder smagfulde retter hos den nyåbnede restaurant Madklubben Home of Carlsberg.

Home of Carlsberg lancerer nyt digitalt univers: gå på opdagelse og planlæg dit besøg allerede nu19.10.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 1. december 2023 åbner Home of Carlsberg dørene til et nyt kulturområde – og ikke mindst en helt ny udstilling, hvor fortællingen om Carlsberg udfolder sig i fortid, nutid og fremtid. Med lanceringen af det nye digitale univers, er det allerede nu muligt at planlægge sit besøg og sikre en plads til en uforglemmelig oplevelse hos Home of Carlsberg.

Carlsberg åbner ny kulturattraktion: oplev en interaktiv udstilling der folder Carlsberg-fortællingen ud i fortid, nutid og fremtid22.8.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Siden 2018 har en af Københavns mest populære turistattraktioner, Visit Carlsberg, været lukket og gennemgået en omfattende modernisering. Den 1. december 2023 genåbner Visit Carlsberg som Home of Carlsberg – og slår dørene op til en ny og større udstilling samt et ikonisk industrihistorisk område for lokale og turister, der tørster efter at se, høre og smage historien om J.C. Jacobsen og hans familie. Eller, som blot ønsker at nyde en kold, nybrygget øl i den gamle bryggergård.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye