Pas på med at begrave den biogene CO2
21.8.2023 10:11:41 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Lagring af CO2 er et nødvendigt våben i klimakampen, mener Green Power Denmark og hilser derfor nyt udspil fra regeringen velkommen. Men erhvervsorganisationen efterlyser særskilt politisk fokus på anvendelse af den biogene CO2, som er en central komponent i at gøre tung transport klimavenligt og forløser det næste grønne erhvervseventyr.
Regeringen har præsenteret et nyt udspil, som skal sætte skub i fangst og lagring af CO2. Her vil regeringen blandt andet samle de to eksisterende støtteordninger for CCS, og de 38 mia. kr., der er afsat, udbydes i to store udbud af lagring på henholdsvis 0,9 mio. ton CO2 om året og 1,4 mio. ton CO2 om året.
- I kampen for at undgå uoprettelige klimaforandringer, er vi nødt til at tage alle værktøjer i brug. Her er fangst og lagring af CO2 en nødvendighed. Det vil føre til negative emissioner, hvor man populært sagt trækker CO2 ud af atmosfæren. Hvis det lykkes, og økonomien hænger sammen, kan Danmark blive et foregangsland på endnu en grøn teknologi, som verden vil efterspørge, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Alle tiltagene og midlerne i udspillet gavner dog udelukkende lagring af CO2. Endnu er der ikke sat midler af til anvendelse af den biogene CO2, der for eksempel kommer fra de biomassefyrede kraftvarmeværker, og som er en central komponent i grønne brændstoffer til fly og skibe. Derfor kommer Green Power Denmark med en klar opfordring til regeringen.
- Der et behov for et særskilt politisk fokus på at skabe rammer for og afsætte midler til anvendelse af den biogene CO2. Det giver ikke mening, at vi begraver den biogene CO2, som er en begrænset ressource. Sker det, risikerer vi at forsinke den grønne omstilling af skibe og fly. Vi skal ikke kun fokusere på vores klimamål i 2030, men også tiden efter, hvor vi for alvor skal gøre tung transport grøn, siger Jan Hylleberg.
Den biogene CO2 kan lagres og dermed levere negative udledninger til det danske klimaregnskab i 2030. Den kan også anvendes i produktionen af grønne Power-to-X-brændstoffer og fortrænge fossile brændsler i dele af den tunge transport og industrien, som er vanskelige at elektrificere direkte.
- Danmark har alle muligheder for at blive et Power-to-X-foregangsland, som skaber CO2-reduktioner globalt og masser af arbejdspladser nationalt. Virksomheder står klar med projekter over hele landet, men de mangler blandt andet klarhed om tilgængelighed af biogen CO2. Det kalder på selvstændig politisk handling, som rækker videre end dagens CCS-udspil fra regeringen, så andre lande ikke snupper det næste grønne erhvervseventyr for næsen af os, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum