KL og DLF vil give nyuddannede lærere en bedre start i folkeskolen
21.8.2023 10:01:08 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Flere nyuddannede lærere oplever overgangen til lærerlivet som udfordrende. Derfor har KL og DLF samlet inspiration og viden til, hvordan nye lærere støttes endnu bedre i deres første job. Flere kommuner er allerede i gang med at styrke overgangen.
Mentorer. Introforløb. Undervisningsobservation. Tolærerordninger.
Det er nogle af de tiltag, som seks kommuner rundtomkring i landet har søsat for at hjælpe nyuddannede lærere godt i gang med arbejdslivet. Nyuddannede lærere har ofte brug for både personlig, social og faglig støtte i deres arbejde. Det peger et nyt inspirationskatalog på, som DLF og KL står bag og som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Kataloget præsenterer de vigtigste pointer fra forskningen om, hvordan man kan støtte nyuddannede lærere.
En god start på lærerlivet kan være med til at fastholde og motivere nye lærere. Det kan sågar være med til at styrke kvaliteten af den nyuddannedes undervisning og dermed elevernes læring. For nogle nye lærere er starten på arbejdslivet imidlertid svær, og det kan medvirke til, at de hurtigere søger væk fra folkeskolen og lærerjobbet. Derfor er det vigtigt, at kommunale tiltag som for eksempel mentorer, introforløb og undervisningsobservation giver det bedste udgangspunkt for at støtte den nyuddannede lærers udvikling i lærerprofessionen.
Formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, hilser de seks kommuners tiltag velkommen, men efterlyser samtidig en samlet national handleplan mod lærermangel, som blandt andet skal adressere introduktionen til lærerlivet:
”Der er desværre alt for mange nyuddannede lærere, der forlader faget allerede i de første arbejdsår. Og det er virkelig en skam. Både for den enkelte, der har brugt mange år på at uddanne sig, men også for de elever og skoler, der mangler uddannede lærere”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, er glad for det fælles fokus på at hjælpe nyuddannede lærere i overgangen til arbejdsmarkedet med alt hvad det indbefatter i forhold til forældresamarbejde, klasserumsledelse og faglige forventninger:
”Nyuddannede lærere skal naturligvis have den bedste start på deres tid i folkeskolen. Mange kommuner har allerede sat ekstra spot på netop den gruppe. Samtidig styrkes de kommunale tiltag af, at vi har fået en ny læreruddannelse, der i højere grad ruster de studerende til det vigtige job som lærer i vores alle sammens folkeskole. Nu er det afgørende, at vi tager godt imod de nye lærer på alle landets skoler, så de har lyst til at blive i folkeskolen og gøre en forskel for vores børn og unge”.
Kontakter
Emil Hee StenstrupPressekonsulent
Tlf:33 69 64 34emhs@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerformand: Politiske visioner kræver akutplan for flere lærere13.3.2026 07:26:23 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen fylder i valgkampen, og flere partier foreslår markant flere lærere i skolen. Hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere, lyder et opråb fra Danmarks Lærerforening.
DLF tager varmt imod V-forslag om milliarder til folkeskolen4.3.2026 12:44:36 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt udspil vil Venstre tilføre folkeskolen flere milliarder. Det er meget positivt, mener formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen. Skal elevernes faglighed løftes, kræver det flere uddannede lærere i undervisningen, lyder det.
OK26: Aftale på plads for ansatte i kommunerne25.2.2026 18:02:41 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en aftale for kommunalt ansatte med en samlet økonomisk ramme på 9,2 pct. Aftalen giver bl.a. generelle lønstigninger på 6,27 pct. over tre år samt 2 pct. til organisationsmidler. Formanden for Danmarks Lærerforening er tilfreds med resultatet.
Gennembrudsforlig for 200.000 ansatte i staten på plads11.2.2026 10:43:06 CET | Pressemeddelelse
Parterne på det statslige område er nået til enighed om et treårigt forlig. "Vi tager nogle store skridt fremad med aftalen," siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformand: "Mindre klasser og 5 milliarder årligt vil løfte folkeskolen markant"3.2.2026 20:09:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil have et loft på 14 elever i klasserne og 5 milliarder årligt til folkeskolen. Og det er lige, hvad skolen har brug for, hvis man spørger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum