Der er kun én dansker, som har set vores blå planet fra oven og svævet vægtløs rundt på den internationale rumstation, ISS. Det er Andreas Mogensen. I 2015 tilbragte han otte døgn i rummet. Den 25. august skal han ud igen og denne gang i seks måneder. På missionen medbringer han en guldbrakteat, der forestiller guden Odin på en sjælerejse i en anden verden assisteret af en hest og en af sine ravne, Hugin.

Den lille guldbrakteat på 3,36 g fra 400-500-tallet har været et smykke båret af magtfulde mænd eller kvinder, lige indtil det blev gravet ned eller ofret. I 2019 blev det fundet af en detektorfører. Nu krydser brakteaten endnu en historisk grænse som lykkeamulet til ekspeditionen i universet.

”Hugin, som er en af Odins ravne, repræsenterer vikingerne og deres forfædre, og med Andreas Mogensens Huginn-mission bliver Hugin også en markør for den nye rumtidsalder. Det er stort, når fortid og nutid møder hinanden på den måde. Vikingerne med deres forfædre og den nye rumtidsalder smelter sammen i en ny forståelse af fremtiden,” siger Nationalmuseet direktør Rane Willerslev, der er ambassadør for Rumrejsen2023.

Nationalmuseet har indsamlet fra den første rejse i rummet
Under opsendelsen i 2015 sad Andreas Mogensen i en hvid Sokol-rumdragt, som holder astronauten i live, hvis der skulle ske pludselige trykforandringer i rumfartøjet.

Der er forskellige nyttige og livsvigtige ting på dragten. Først og fremmest en slange, der forsyner astronauten med ilt, men også et spejl på armen, så astronauten kan kigge bagud. Det er nemlig ikke muligt at dreje hovedet på grund af hjelmen. Sokol-dragten er tilpasset til Andreas Mogensen. Han brugte den under opsendelsen til rummet og landingen på jorden.

I 2015 tilbragte han 8 døgn 400 km ude i rummet på ISS. Hans opgave var bl.a. at teste et skinsuit, som skaber pres mellem skuldrene og lænden. Astronauter bliver ofte længere i rummet i vægtløs tilstand. Nogle astronauter måler 6-7 cm mere i højden, når de lander igen på jorden. Det kan give svære rygproblemer.

Ting og teknologiske landvindinger fra de første rumrejser har stor national betydning, og derfor har Nationalmuseet indsamlet genstande til eftertiden.

”Nationalmuseet har en lang tradition for at indsamle genstande fra danske ekspeditioner. Museet har enestående samlinger fra hele verden og nu også fra verdensrummet”, siger museumsinspektør Anne-Mette M. Andersen.

Et nyt kapitel i ekspeditionshistorien tager fart
Rumstationen ISS cirkulerer rundt om jorden med en hastighed på næsten 28.000 km i timen. Med en sådan fart så Andreas Mogensen i 2015 15 solopgange i døgnet, og han så vores planet i et helt nyt lys.

I podcasten ”Den yderste grænse” produceret af Nationalmuseets mediehus, Vores Tid, fortæller han, at mennesket skal tage ud i rummet for at blive klogere, for kigger man på Jorden fra rummet, får man næsten en fornemmelse af, at Jorden er ubeboet og fredelig. At det er én planet, vi deler, og at landegrænser er noget unaturligt.

En ny guldalder i vore ekspeditionshistorie
Gruppen af rumfarende nationer og private virksomheder er større end nogensinde før. Satellitter, rumsonder, skrot og raketopsendelser i rummet accelererer. Og der er mange politiske og økonomiske interesser på spil. Det har der altid været, når mennesket går på opdagelse i nye verdensdele, forklarer museumsinspektør Jesper Kurt-Nielsen.

”Som jordbunden race har vi på forunderlig vis altid rakt ud mod stjernerne. Fra urmennesket i Kalahariørkenen, der skuede op og så mælkevejens uendelige stjernetåge, til nutidens rumingeniører. Ekspeditioner har til alle tider ført til videnskabelige landvindinger, og de har været med til at forme Danmark. Vores måde at nærme os universet på er helt klassisk for menneskets kolonisering, når vi gennem historien har sonderet fjerne kyster. Først betragter vi dem på afstand, senere går vi i land, og så koloniserer vi den nye verdensdel og henter råstoffer. Det vil vi også gøre i rummet”, fortæller museumsinspektør Jesper Kurt-Nielsen.

Kort om dansk ekspeditionshistorie
Ekspeditionshistorien begynder i Danmark i 1600-tallet, hvor de første videnskabsfolk stævnede ud mod uudforskede områder drevet af nye erkendelser af verden. Lige siden har ekspeditionsdeltagere hjembragt beretninger, observationer, opmålinger, fysiske prøver og kulturhistoriske genstande.

I 1850-1945 blomstrede de danske videnskabelige ekspeditioner som aldrig før eller siden. Ekspeditionerne skabte videnskabelige resultater i verdensklasse. De hjembragte uvurderlige etnografiske, arkæologiske, zoologiske og botaniske samlinger til danske museer.

Rumalderen blev indvarslet af den sovjetiske satellit Sputnik opsendt i oktober 1957. Satellitten kunne ses fra Jorden, og den udsendte karakteristiske biplyde som radiosignal, der også blev opfanget i Danmark. Fire år senere blev Jurij Gargarin det første menneske i rummet.

Dansk rumforskning begyndte som jordbaserede undersøgelser af inosfæren på grænsen til det ydre rum. I 1964 var Danmark med til at stifte Den Europæiske Rumfartsorganisation, og to år senere kom Dansk Rumforskningsinstitut. Siden har danske forskere og virksomheder bidraget til eksperimenter i rummet, og i 2015 rejste den første dansker ud i rummet.
Kilde: Dansk Ekspeditionshistorie 1945-2020.