Første spadestik på Gladsaxes nye Sundheds- og Beskæftigelseshus
Det nye Sundheds- og Beskæftigelseshus i Gladsaxe bliver borgernes samlede indgang til hele det kommunale sundheds- og beskæftigelsesområde. Torsdag den 17. august var der Første spadestik på byggeriet.

Det nye Sundheds- og Beskæftigelseshus kommer til at rumme al kommunal genoptræning, forebyggelsescenteret, almen lægepraksis, apotek og hele beskæftigelsesindsatsen.
- Vores vision i Gladsaxe er, at alle borgere kan leve et aktivt, selvstændigt og sundt liv. Ved at samle alle vores faglige kræfter på ét sted understøtter vi, at borgerne får et koordineret, tværfagligt og helhedsorienteret tilbud. Samtidig får vi et hus, der åbner sig mod lokalsamfundet og er et attraktivt sted for både virksomheder og civilsamfund, siger 1. viceborgmester Serdal Benli, der tog første spadestik sammen med direktør Claus Møller fra Nordstern.
Buddinge Byport skal være et grønt og attraktivt område fuld af liv
Det nye Sundheds- og Beskæftigelseshus ligger på Fremtidsvej. Huset og omgivelserne omkring huset har fået navnet Buddinge Byport.
Tidligere har bygningerne rummet den gamle politistation, dommerbygningen og retsbygningen – og senest har der været Verdensmålshus i den gamle politistation. Det nye Sundheds- og Beskæftigelseshus bliver dobbelt så stort som det nuværende Verdensmålshus.
Planen er, at hele området bliver transformeret til et nyt, smukt og unikt område, der både er grønt af træer og med fx taghaver. Ud over det nye Sundheds- og Beskæftigelseshus skal der også være private boliger, virksomheder og café i området. Omkring det nye hus kan der også foregå udendørs træning og forhåbningen er, at der kommer mere liv og aktivitet i området.
Det nye Sundheds- og Beskæftigelseshus har en central beliggenhed, hvor det er nemt at komme til og fra med både cykel, bus, tog, bil – og meget snart også med Hovedstadens Letbane.
Nordstern er totalentreprenør og har udarbejdet projektforslaget sammen med et team, som består af Henning Larsen, Rambøll og Danielsen Urban Landscape.
Efter planen åbner Gladsaxes nye Sundheds- og Beskæftigelseshus i 2026.
Visionen og planerne for det nye hus understøtter på bedste vis Gladsaxestrategiens mål om social -, miljømæssig - og økonomisk bæredygtighed.
Kontakter
Heidi Wiberg Johansen Specialkonsulent, Social- og Sundhedsforvaltningen, Gladsaxe, telefon: 39 57 55 30
Ditte Hejberg Sorknæs, Marketing- og kommunikationsdirektør i Nordstern, telefon: 60 57 65 16
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport28.2.2025 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.
Gladsaxe indfører straksforbud mod turbokyllinger27.2.2025 08:53:06 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil Gladsaxe Kommune kun købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum