Nybolig lancerer ny reklamekampagne
24.3.2023 05:30:00 CET | Nybolig | Pressemeddelelse

Danskerne er et særdeles flytteivrigt folkefærd. Alene sidste år var der i Danmark 895.000 flytninger. Og året inden var tallet helt oppe på rekordhøje 950.000 flytninger. Meget af udviklingen kan tilskrives demografiske forhold; at vi lever længere og at der er blevet flere af os. Men udviklingen hænger også sammen med, at vores flyttevaner og familieformer er under forandring.
- Blandt sidste års 895.000 flytninger foregik knap 558.000 af dem inden for kommunen. Det fortæller jo helt klart noget om, at danskernes flytteiver ikke primært er drevet af behovet for at flytte udenbys – eller af udlængsel så at sige – men derimod af ændrede livsbetingelser, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør for Nybolig.
Nyboligs nye reklamekampagne sætter billeder på det forhold, at vores prioriteter ændrer sig hele livet igennem – og at vores boligbehov ændrer sig tilsvarende. For eksempel kan der hurtigt opstå behov for mere plads, når to bliver til tre, eller når to familier smelter sammen til én med dine og mine børn. Andre står pludselig med for meget plads, mens atter andre drømmer om at bytte altanen ud med en have. Danskerne har kort sagt et utal af forskellige bevæggrunde for at skifte bolig.
- Hos Nybolig ser vi det som vores fremmeste opgave, at hjælpe danskerne godt videre i livet. Både i opgangstider og i nedgangstider. Uanset om man skal sælge, købe eller leje. Og uanset hvilke omstændigheder, der har ført de nye boligbehov med sig. Sådan har det været igennem årtier. Og sådan bliver det ved med at være, siger Peter J. Mattsen.
Reklamekampagne består af flere korte film, som alle zoomer ind på en række små hverdagsøjeblikke, hvor det med ét bliver tydeligt, at man har behov for en ny ramme om tilværelsen.
I en af filmene møder vi en midaldrende mand og kvinde, der er på romantisk middagsdate. »Har du også børn?« spørger manden. Det har hun. Og sammen bliver de enige om, at sige i kor, hvor mange børn de hver især har. Det bliver til 6 i alt – »i ulige uger« – og hurtigt står det klart, at den spirende romance kalder på flere kvadratmeter og ikke mindst kyndig rådgivning fra en ejendomsmægler, der forstår deres behov.
- Ethvert boligskifte er en vigtig livsbegivenhed. Med en ny bolig får man ikke bare en ny adresse – man får reelt en helt ny ramme om livet. Det kalder på kompetent rådgivning, målrettet den enkeltes unikke situation og behov. Og her mener jeg virkelig, at Nybolig har noget særligt at tilbyde danskere på udkig efter et nyt hjem, siger Peter J. Mattsen.
Den omtalte film fra kampagnen finder du i sin fulde længde på Nyboligs hjemmeside. Her kan du også læse mere om, hvad Nybolig kan gøre for dig i netop den situation, du står i.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder
Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

