400 dages forskel på korteste og længste liggetid
27.10.2022 07:19:00 CEST | Nybolig | Pressemeddelelse

Danmarks korteste liggetid finder man i øjeblikket i Albertslund Kommune, hvor den gennemsnitlige liggetid lyder på bare 60 dage. I den modsatte ende af boligmarkedet finder vi Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige liggetid netop nu er 466 dage.
Det viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har foretaget på baggrund af tal fra Boliga.
-Selvom Danmark på det store verdenskort er et lille land, vidner tallene om, at der er store individuelle forskelle på liggetiderne i landets kommuner. Selvom forskellen i liggetider kan synes ganske markant, er det dog vigtigt at understrege, at der er tale om et gennemsnit. Man vil derfor både opleve, at der sælges boliger markant hurtigere på Læsø, ligesom boliger i Albertslund kan være længere tid i markedet, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.
Samtidig afhænger liggetiderne i høj grad af den konkrete boligtype.
-Da danskernes efterspørgsel efter sommerhuse pludselig skød i vejret under pandemien, så vi, hvordan mange sommerhuse blev solgt på få uger eller ligefrem dage. Her var dog også tale om et ekstraordinært marked, som har normaliseret sig væsentligt siden da, siger Peter J. Mattsen.
Fælles for byerne med kortest liggetid i det nuværende marked er, at de alle er beliggende nær København. Her sælges boligerne i snit på mindre end tre måneder. Omvendt er byerne med længst liggetid overvejende beliggende i jyske yderkommuner.
Top 10: Danske kommuner med kortest og længst liggetid (alle boligtyper)
| Korteste liggetid | |
| Albertslund | 60 dage |
| Vallensbæk | 76 dage |
| Ishøj | 78 dage |
| Herlev | 78 dage |
| Frederiksberg | 79 dage |
| Brøndby | 80 dage |
| Rødovre | 80 dage |
| Gladsaxe | 82 dage |
| Glostrup | 83 dage |
| Roskilde | 88 dage |
| Længste liggetid | |
| Læsø | 466 dage |
| Struer | 432 dage |
| Thisted | 428 dage |
| Morsø | 350 dage |
| Skive | 330 dage |
| Hjørring | 319 dage |
| Vesthimmerland | 310 dage |
| Lemvig | 303 dage |
| Jammerbugt | 299 dage |
| Ringkøbing-Skjern | 276 dage |
Kilde: Boliga, 26.10.2022
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
