Er din bolig klar til efterårets barske vejr?

Vejret er allerede begyndt at vise sig fra sin kolde side, og inden længe bevæger vi os ind i en tid, hvor nattefrosten gør sit indtog. Derfor er tiden inde til at give din bolig et efterårstjek, hvis du vil sikre din bolig bedst muligt forud for vinteren.
Som husejer bør man ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig især rette sin opmærksom mod den tiltagende nedbør i efteråret.
-Mange danske boliger er bygget for flere årtier siden, hvor nedbørsmængderne var mere moderate, end de er i dag. Derfor er der stor fornuftigt i at sikre ens bolig mod kraftige regnskyl, som vi især oplever i efteråret. Slår vejret først over i frost, kan det føre til betydelige skader på eksempelvis husets facader og tag, siger Alexander Falck Winther, pressechef i Nybolig.
Ifølge mæglerkæden kan efterårstjekket bestå af følgende fem trin:
- Tjek taget for utætheder
- Rens tagrender og nedløbsbrønde for blade og snavs
- Tjek at regn og smeltevand ledes væk fra huset
- Tjek facader og vinduer for sprækker og utætheder
- Mal træværk, hvis vejret tillader det
-Hvert år kan storme forårsage potentielle skader på tagkonstruktionen. Husejere bør derfor se efter ødelagte tagsten, som på sigt kan føre til utætheder i boligens tag. Når det kommer til tagrender og nedløbsbrønde, er det vigtigt at rense dem for grene, blade og snavs, så efterårets regn og vinterens smeltevand kan få fri passage væk fra huset. Tjek også her, at tagrenden har et naturligt fald, som sikrer, at vandet løber væk, siger Alexander Falck Winther.
Er nedløbsbrønden tilstoppet, kan den eksempelvis renses med en håndholdt kloakrenser.
Når det kommer til husets facader og vinduer, er det vigtigt at se efter sprækker og utætheder.
-Små sprækker i træ eller mursten kan på få år vokse sig fra små ubetydeligheder til væsentlige problemer, hvis fugt og frost får lov til at trænge ind og gøre skade på boligen. Sørg derfor for løbene at holde øje med facader og vinduer, så sprækkerne tætnes i tide. Her er det vigtigt at huske, at træ og murværk skal være tørt, når man vedligeholder det, siger Alexander Falck Winther.
Endeligt kan man ofte nå at give træværket et nyt frisk lag maling, hvis det trænger. Egentlig er sommerhalvåret sæsonen for at male den udvendige del af boligen, men er man heldig at ramme et par varme solskinsdage i træk, kan det ofte nås – selv i det tidlige efterår.
Ifølge mæglerkæden er der al god grund til at efterse boligen løbende. Det kan nemlig blive omkostningsfuldt på sigt, hvis man forsømmer at tjekke boligen.
-Løbende eftersyn af boligen kan i den grad betale sig i kroner og ører, da man kan forhindre småskader i at brede sig til større dele af huset. Samtidig kan det også give udfordringer med skadesdækningen hos ens forsikringsselskab, hvis man har sløset med den løbende vedligeholdelse af boligen, påpeger Alexander Falck Winther.
Hvis man ikke selv føler sig selv kyndig til at efterse boligen, kan man med fordel alliere sig med en fagperson.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Danskerne vil helst svinge penslen2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du tror, at naboen drømmer om en tilbygning eller nyt badeværelse, kan du godt tro om igen. Et flertal af danskerne har nemlig maling af boligen øverst på ønskelisten over forbedringer i hjemmet.
Forår på boligmarkedet: Hussalget tæt på rekordniveau31.3.2025 09:14:29 CEST | Nyhed
Der er stor aktivitet på boligmarkedet i øjeblikket. Landets ejerlejligheder går som varmt brød, og salget af både villaer, rækkehuse og sommerhuse ligger markant højere end i februar sidste år.
Giv dit hus et forårstjek28.3.2025 12:49:29 CET | Pressemeddelelse
For landets husejere er foråret et oplagt tidspunkt at gå huset efter i sømmene oven på en vinter med koldt, blæsende og fugtigt vejr. Læs her om, hvordan du gør dit hus forårsklart – og undgå skader og dyre reparationer.
Boligejerne er vilde med solenergi5.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I de seneste år er prisen på solceller faldet markant. Mange boligejere har fået øjnene op for, at det kan betale sig at installere solceller.
2024 blev et rigtig godt år på boligmarkedet – det tegner 2025 også til at blive16.1.2025 09:15:42 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 85.000 bolighandler, endte boligsalget i 2024 væsentligt højere end i både 2022 og 2023. Samtidig steg boligpriserne over hele landet for både huse og ejerlejligheder – flere steder markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum