Stigende boligudbud lader vente på sig
16.6.2022 07:17:00 CEST | Nybolig | Pressemeddelelse

Sommeren er over os, og det betyder normalt, at udbuddet af boliger til salg stiger støt. Men efter to intense handelsår på boligmarkedet, viser 2022 sig fra en lidt roligere side. Det ses blandt andet i boligudbuddet, der henover foråret har fastholdt et niveau på under 40.000 boliger.
I øjeblikket er det samlede udbud af boliger til salg i Danmark på 36.077 boliger. Det viser Boligsidens seneste opgørelse for maj, som dækker over boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Til sammenligning var det samlede boligudbud i Danmark cirka 60.000 boliger kort før coronapandemiens indtog i foråret 2020.
Ifølge adm. direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen, er især de stigende boligrenter med til at fastholde det nuværende boligudbud.
-De stigende renter har på få måneder gjort det dyrere for boligkøberne at optage lån til boligkøb. Samtidig er sælgerne mere afventende i det nuværende marked, hvor flere prisnedslag må forventes, siger Peter J. Mattsen.
Selvom højere renter og stigende energipriser betyder større omkostninger forbundet med finansiering og forbrug, har mange danskere fortsat godt med luft i økonomien til at købe bolig.
I december 2021 spurgte Nybolig i en undersøgelse foretaget af Epinion danskerne om deres syn på udviklingen i boligudbuddet det næste halve år. Her svarede 33 pct. at de forventede, at udbuddet enten ville stige en smule eller betydeligt. 37 pct. forventede et uændret boligudbud. 18 pct. forventede, at udbuddet enten ville falde en smule eller betydelig, mens 12 pct. svarede ved ikke.
Dengang var boligudbuddet på cirka 37.000 boliger, og flertallet af danskerne har derfor haft ret i deres forudsigelser om et uændret udbud.
Det rekordlave udbud har tidligere givet anledning til bekymring. Men med begyndende tegn på et svagt stigende boligudbud håber mæglerdirektøren, at der henover resten af året kan komme en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.
-Køberne har skulle beslutte sig på rekordtid de seneste mange måneder. Med et stigende udbud kan der være udsigt til, at boligmarkedet nærmer sig en ny fase, hvor køberne får et bredere udvalg af boliger at vælge imellem, siger Peter J. Mattsen.
Boliger udbudt til salg
| Villa og rækkehuse | 25.227 |
| Ejerlejligheder | 6.423 |
| Fritidshuse | 4.427 |
Kilde: Boligsiden (maj 2022).
Note: Udbuddet er alene opgjort for boligtyperne villa og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse og kan således variere fra det totale udbud i Danmark.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
