Hver tiende ejendom skifter hænder inden for familien

Ikke alle gaver kan pakkes ind i papir og bånd – og slet ikke vores boliger. Men ikke desto mindre er vinteren den tid på året, hvor flest boliger skifter hænder mellem familiemedlemmer. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2011 overdraget 8.165 ejendomme mellem familiemedlemmer, mens tallet i 2021 lød på 12.710. Det viser beregninger, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Udviklingen svarer til en stigning på 56 pct. det seneste årti.
Især fjerde kvartal er den tid på året, hvor flest ejendomme skifter hænder mellem familiemedlemmer. Også her ses en markant fremgang fra 2.311 familieoverdragede ejendomme i fjerde kvartal 2011 til 3.630 ejendomme i fjerde kvartal 2021.
-Antallet af familieoverdragelser er steget støt de sidste ti år, hvor vi for alvor har bevæget os væk fra finanskrisen. Det ser derfor ud til, at der er en sammenhæng mellem samfundsøkonomiens gode udvikling og danske familiers lyst til at hænde boligen videre til et medlem af familien, siger adm. direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen.
Ifølge mæglerkæden er det især skattefordelene, der gør familieoverdragelser attraktive. I takt med udrulningen af de nye offentlige ejendomsvurderinger er det politisk besluttet at ændre den såkaldte 15 pct.-regel, hvor familieoverdragelser må fravige den offentlige ejendomsvurdering med 15 pct., til 20 pct. for bedre at ramme den reelle markedspris efter de nye offentlige vurderinger, som i mange tilfælde forventes at være markant højere end de nuværende.
Ifølge mæglerkæden er der en god grund til, at vi historisk set ser flest familieoverdragelser sidst på året.
-Mange danskere gør status, når skatteåret er ved at rinde ud. Det sætter ekstra tryk på at få gennemført familieoverdragelserne, siger Peter J. Mattsen.
Ifølge Boligsiden blev der i alt handlet 112.782 boliger i Danmark i 2021. De 12.710 familieoverdragelser dækker derfor over 9 pct. af alle ejendomshandler i 2021.
Udvikling i familieoverdragelser det seneste årti
År | Antal familieoverdragelser |
2011 | 8.165 |
2012 | 8.204 |
2013 | 7.842 |
2014 | 9.608 |
2015 | 10.919 |
2016 | 10.692 |
2017 | 11.440 |
2018 | 12.369 |
2019 | 12.958 |
2020 | 12.926 |
2021 | 12.710 |
Kilde: Danmarks Statistik
Note: Ejendomme dækker over alle ejendomskategorier – herunder enfamiliehuse, ejendomme med flere lejligheder, rene forretningsejendomme, blandede beboelses-forretningsejendomme, landbrug, sommerhuse, ejerlejligheder og grunde.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Mange sommerhuse til salg – og priserne stiger7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Drømmer du om at ligge med benene oppe i hængekøjen, mens fuglene fløjter og børnene spiser is med hele ansigtet? Så er der godt nyt til dig. Der er nemlig mange sommerhuse at vælge imellem i øjeblikket.
Undgå dyre overraskelser, når du lejer dit sommerhus ud2.5.2025 01:51:44 CEST | Pressemeddelelse
Udlejning af dit sommerhus kan være en god indtægtskilde. Har du ikke den rette dækning, når uheldet er ude, kan det dog blive dyrt. Derfor har vi her samlet en række gode råd til dig, der overvejer at udleje dit sommerhus.
Optimer din sommerhusudlejning med de rette skattefradrag2.5.2025 01:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere sommerhusejere har fået øjnene op for, at der kan være en økonomisk gevinst ved at leje sommerhuset ud, når de ikke selv bruger det. Lejer du dit sommerhus ud, skal du betale skat af dine lejeindtægter. Der findes dog en række fradrag, som du bør kende til.
Danskerne vil helst svinge penslen2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du tror, at naboen drømmer om en tilbygning eller nyt badeværelse, kan du godt tro om igen. Et flertal af danskerne har nemlig maling af boligen øverst på ønskelisten over forbedringer i hjemmet.
Forår på boligmarkedet: Hussalget tæt på rekordniveau31.3.2025 09:14:29 CEST | Nyhed
Der er stor aktivitet på boligmarkedet i øjeblikket. Landets ejerlejligheder går som varmt brød, og salget af både villaer, rækkehuse og sommerhuse ligger markant højere end i februar sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum