4 ud af 10 boligejere vil energirenovere boligen inden for fem år

En væsentlig andel af landets boligejere har planer om at gøre deres bolig mere grøn og god for miljøet i løbet af de næstkommende år. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har foretaget for Nybolig.
Adspurgt om hvor sandsynligt det er, at de renoverer deres bolig for at gøre den mere klimavenlig i løbet af de næste fem år, svarer 21 pct. meget usandsynligt, 29 pct. svarer usandsynligt og 39 pct. svarer enten sandsynligt eller meget sandsynligt. 11 pct. svarer ved ikke.
-Det er positivt, at så stor en andel af landets boligejere planlægger at energioptimere deres bolig inden for en kort årrække. Energioptimeringer af boligen er både godt for boligejernes pengepung og tjener samtidig et større formål ved at bidrage til dem samlede grønne omstilling i Danmark, siger pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.
Flere gode grunde
Ifølge Nybolig er der mange fordele ved at energioptimere sin bolig – specielt hvis den er af ældre dato.
-Energirenovering er en investering, der hurtigt kan mærkes positivt på elregningen, og samtidig kan en forbedring af boligens energimærke øge boligens værdi, når den senere skal sælges. Samtidig kan udskiftning fra et gammelt oliefyr til en varmepumpe nedbringe boligens samlede CO2-udledning, siger Alexander Falck Winther.
Desuden kan energiforbedringer i boligen forbedre ventilation og isolering af boligen, som fremmer den oplevede sundhed ved at bo i boligen. Bedre isolerede døre og vinduer kan også medføre færre støjgener fra gader og vej.
Der kan imidlertid være flere årsager til, at 50 pct. af de adspurgte omvendt ikke umiddelbart har planer om energioptimering af deres bolig.
-Dels bor en del danskere i boliger af nyere dato, hvor energioptimering endnu ikke er nødvendigt, og så har en del danskere allerede foretaget energioptimering af deres bolig henover de senere år, siger Alexander Falck Winther.
Stigende energipriser sætter turbo på
Ifølge Nybolig vil den seneste tids stigende energipriser være med til at sætte ekstra skub i den grønne omstilling – også af boligmassen.
-Vi forventer, at den seneste tids markante prisstigninger på især strøm og gas vil motivere flere danskere til at klimaoptimere deres bolig for at nedbringe energiudgifterne, siger Alexander Falck Winther.
Hvor sandsynligt er det, at du renoverer din bolig for at gøre den mere klimavenlig i løbet af de næste fem år?
Udsagn | Procentdel |
Meget sandsynligt | 9 |
Sandsynligt | 30 |
Usandsynligt | 29 |
Meget usandsynligt | 21 |
Ved ikke | 11 |
Total | 100 |
Kilde: Epinion-undersøgelse foretaget for Nybolig
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 221 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Boligmarkedet sætter ny prisrekord21.5.2025 11:16:43 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser, at april måned bød på stigende salgspriser for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Salgspriserne nu på det højeste niveau nogensinde registreret.
Mange sommerhuse til salg – og priserne stiger7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Drømmer du om at ligge med benene oppe i hængekøjen, mens fuglene fløjter og børnene spiser is med hele ansigtet? Så er der godt nyt til dig. Der er nemlig mange sommerhuse at vælge imellem i øjeblikket.
Undgå dyre overraskelser, når du lejer dit sommerhus ud2.5.2025 01:51:44 CEST | Pressemeddelelse
Udlejning af dit sommerhus kan være en god indtægtskilde. Har du ikke den rette dækning, når uheldet er ude, kan det dog blive dyrt. Derfor har vi her samlet en række gode råd til dig, der overvejer at udleje dit sommerhus.
Optimer din sommerhusudlejning med de rette skattefradrag2.5.2025 01:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere sommerhusejere har fået øjnene op for, at der kan være en økonomisk gevinst ved at leje sommerhuset ud, når de ikke selv bruger det. Lejer du dit sommerhus ud, skal du betale skat af dine lejeindtægter. Der findes dog en række fradrag, som du bør kende til.
Danskerne vil helst svinge penslen2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du tror, at naboen drømmer om en tilbygning eller nyt badeværelse, kan du godt tro om igen. Et flertal af danskerne har nemlig maling af boligen øverst på ønskelisten over forbedringer i hjemmet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum