Nybolig

Historiens vingesus lever i mere end 36.000 danske lejligheder

Del
I danske storbyer får man nemt øje på gamle etageejendomme med facadeudsmykninger fra en svunden tid. Faktisk er hele 36.548 etageboliger opført før år 1900, og de har derfor stået, mens verdenshistorien har budt på alt fra brølende 20’ere til de glade 60’ere og tærsklen til et nyt årtusind.
Mere end 36.000 danske etageboliger er opført før år 1900. Foto: Nybolig.
Mere end 36.000 danske etageboliger er opført før år 1900. Foto: Nybolig.

Nye lejlighedskomplekser skyder op i alle egne af landet i disse år, hvor byggeriet stiger og stiger. Men det danske bybillede er også kendt for sine gamle og charmerende bygninger – herunder også de mange etageejendomme.

I Danmark findes i alt 36.548 etageboliger, som er opført før år 1900. Fordelt over regioner topper ikke overraskende Region Hovedstaden listen med hele 17.670 etageboliger, der altså har mere end 120 års historie. I den lave ende af skalaen finder vi Region Sjælland og Nordjylland, som begge kun har lidt over 2.700 etageboliger opført før år 1900. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

-Hovedparten af etageboligerne i Danmark er koncentreret omkring landets storbyer – især Aarhus, Odense, Aalborg og København. Derfor er det heller ikke overraskende, at Region Hovedstaden ligger markant foran på point, når det kommer til boliger, der rummer historiens vingesus, fortæller pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.

Ifølge mæglerkæden er der en række bygningsmæssige særpræg, der går igen ved mange af de historiske etageboliger.

-Det er især klassiske etageejendomme med overdådige facadeudsmykninger og ornamenteringer, der tæller med i denne særlige statistik. Og mange af disse etageboliger er ofte navngivet efter stednavne rundt om i verden, siger han.

Herlev, Ishøj, Rødovre, Vallensbæk, Christiansø og Billund er de eneste områder i Danmark, der ingen etageboliger har med et tidsstempel fra før år 1900.

-Fællesnævneren for disse kommuner er, at de overvejende er udflytterkommuner fra efterkrigstiden, og boligmassen her har for alvor først taget fart senere hen, siger han.

Beboede etageboliger opført før år 1900

Landsdel Antal boliger
Region Hovedstaden 17.670
Region Sjælland 2.718
Region Syddanmark 7.140
Region Midtjylland 6.311
Region Nordjylland 2.709
Hele landet 36.548

Kilde: Danmarks Statistik.

Kontakter

Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266

Billeder

Mere end 36.000 danske etageboliger er opført før år 1900. Foto: Nybolig.
Mere end 36.000 danske etageboliger er opført før år 1900. Foto: Nybolig.
Download

Information om Nybolig

Nybolig
Nybolig
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300http://www.nybolig.dk

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye