Nybolig

Danske villaer har haft vokseværk de seneste 10 år

Del
Nye familiestrukturer og bedre klimaløsninger ligger bag den stigende boligstørrelse på landsplan, vurderer Nybolig. Københavnerne har de mindste villaer, mens vestjyderne har mest plads.

Danske boliger har vokseværk. Fra 2010 til 20209 er et dansk parcelhus i gennemsnit blevet 4,9 m2 større - fra 147,4 m2 til 152,5 m2. Det viser en beregning, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Nybolig er udviklingen et resultat af, at finanskrisen endegyldigt er fortid, og at vi befinder os i periode præget af højkonjunktur og fremgang. Af statistikken fremgår det, at vestjyderne har de største villaer, mens københavner bor i de mindste villaer.

-Siden finanskrisen er der år efter år kommet stadig mere gang i byggeaktiviteten, og ikke overraskende efterspørges der i dag mere plads i boligen til den moderne familie end for blot en generation siden, og når vi ser på de regionale forskelle, er der et klart mønster, hvor villaerne er mindst, hvor kvadratmeterpriserne er højest og omvendt, siger kommunikationschef i Nybolig, Thomas Hovgaard.

Også muligheden for at bygge mere bæredygtigt spiller ind for ønsket om større boliger.

-De store teknologiske landvindinger har betydet smartere energiløsninger i danske hjem. Derfor kan man i dag opvarme langt flere kvadratmeter langt billigere og grønnere, end man kunne for bare få år siden med fx solceller, varmepumper og generelt mere effektive opvarmningssystemer, forklarer Thomas Hovgaard.

Han peger også på ændrede familiestrukturer med sammenbragte familier med mange børn, som stiller større krav til plads.

-Selvom man fx kun har begge forældres børn hver anden uge, vil de fleste gerne kunne tilbyde deres børn eget værelse, og med en høj skilsmissestatistik, er der ikke meget der tyder på, at vokseværket vil ophøre i nærmeste fremtid, siger Thomas Hovgaard.

Kontakter

Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266

Billeder

Information om Nybolig

Nybolig
Nybolig
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300http://www.nybolig.dk

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye