Nybolig

Nybolig hamstrer kunder med mobil-app

29.12.2016 00:00:00 CET | Nybolig | Pressemeddelelse

Del
På et år har 35.000 danskere downloadet Nyboligs boligværdi-app, 5.000 boligejere har modtaget et online estimat på deres boligpris. Ifølge Nybolig ender en del af de estimerede boliger med at blive sat til salg hos de Nybolig-mæglere, der har foretaget estimaterne.

Siden Nybolig for et år siden lancerede sin boligværdi-app, har 35.000 danskere downloadet den og 5.000 fået et estimat på deres boligpris. Af de estimerede boliger, som efterfølgende er sat til salg via Boligsiden, ender det i mange tilfælde med, at en Nybolig-mægler får boligen til salg. Det viser en rundspørge blandt Nyboligs forretninger.

Nyboligs direktør Lene Qvist glæder sig over boligværdi-appens resultater efter det første år.

-Vi vidste godt, at boligejere var digitale frontløbere, men vi havde alligevel ikke forestillet os, at så mange ville tage appen til sig på så kort tid, og at den ville generere mere end 5.000 estimater. Nogle af vores mæglere har lavet næsten 100 estimater på et år, siger Lene Qvist.

Lene Qvist forventer, at boligværdi-appen i 2017 vil skabe en ny bølge af estimater i takt med, at flere og flere boligejere tager teknologien til sig.

-Jeg tror, at det indledningsvise estimat via appen giver Nybolig-mægleren en fordel i forhold til at få boligen til salg, selvom det ikke har været udgangspunktet. Først og fremmest har det handlet om at tilbyde en digital service, som vi kunne se, der var efterspørgsel på, men at en del boligejere ender med at gå videre med en Nybolig-mægler, kan vi jo kun være tilfredse med, siger Lene Qvist.

Boligmarkedet bliver mere digitalt
Hun mener, at boligværdi-appens popularitet skyldes, at flere og flere dagligdagshandlinger generelt er flyttet over på mobilen.

-Folk køber dagligvarer, tøj og sko på nettet, de uddanner sig på nettet, betaler deres regninger i netbank, de søger boliger på nettet, og nu får de også et skarpt bud på deres boligpris online, siger Lene Qvist.

Boligværdi-appen fungerer på den måde, at man efter ganske få klik på mobilen får et estimat på sin boligpris inden for 24 timer fra en professionel, lokal ejendomsmægler.

Kontakter

Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266

Billeder

Information om Nybolig

Nybolig
Nybolig
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300http://www.nybolig.dk

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye