Nybolig

Huse hitter blandt enlige

Del
Stadig flere enlige mænd vælger at bo i hus, som typisk er en dyrere boligform end lejlighed. At mænd tjener mere end kvinder, kan ifølge Nybolig forklare tendensen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det for mange bliver mere og mere populært at droppe tosomheden og i stedet bo for sig selv. Siden 2010 og til i dag er antallet af enlige i den samlede boligmasse steget med 7 pct., så der i dag bor 1.163.599 danskere alene.

Og selvom lejelejligheden fortsat er den foretrukne boligform blandt enlige, er en ny trend på vej. Således er andelen af personer, som har valgt at bo til leje i hus, siden 2010 steget godt 5 pct. for kvinder og 25 pct. for mænd. På fem år har 15.000 flere enlige mænd valgt at flytte i hus.

-Det voldsomme rykind af mænd på lejeboligmarkedet for huse de sidste fem år hænger formentligt sammen med den kendsgerning, at mænd grundlæggende stadig tjener flere penge end kvinder, og da det typisk er dyrere at leje et hus end lejlighed, betyder det, at flere mænd end kvinder har råd til at bo i hus, forklarer Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Nybolig.

Flere enlige mænd bliver husejere

Ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik er det kun ganske få af de godt 70.000 flere enlige på boligmarkedet, der de sidste fem år er blevet boligejere. Kun 4 pct. af mændene og 1,8 pct. af kvinderne har taget det spring.

-Det er nok altid sjovere at være boligejer med to indkomster i husstanden, da man som boligejer i forhold til at være lejer selv bærer alle risici i forhold til uforudsete udgifter til fx vedligeholdelse. At nogle tusinde enlige dog stadig tager springet, ser vi som et tegn på, at flere er kommet frem til den konklusion, at det lige nu er historisk attraktivt at blive boligejer, da renten er lav, og at det i nogle tilfælde faktisk kan være billigere at eje end at leje, siger Thomas Hovgaard.

Fakta: I 2016 bor 665.357 kvinder alene, mens tallet for mænd er 498.272. I 2012 tjente mænd på det private arbejdsmarked Ifølge Danmarks Statistik 14 pct. eller godt 70.000 kr. om året mere end kvinder. At flere kvinder end mænd bor alene, hænger sammen med kvinders længere middellevealder.

Kontakter

Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266

Billeder

Information om Nybolig

Nybolig
Nybolig
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300http://www.nybolig.dk

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye