Boligejere overser gode muligheder for salg i efteråret
7.10.2021 06:11:00 CEST | Nybolig | Pressemeddelelse

Med blæsevejr, løvfald og færre solskinstimer følger som regel også en mere rolig periode på boligmarkedet. Men den situation bør ikke handlingslamme vordende boligsælgere. Tværtimod kan en mere stille periode i markedet vendes til en fordel for sælger. Og tilføjer vi så et boligmarked, der i 2020 og 2021 har trodset selv de mest optimistiske prognoser, er der god grund til at se optimistisk på mulighederne for et salg af boligen i efteråret. Det mener ejendomsmæglerkæden Nybolig.
Boligsalget ligger i øjeblikket i den absolut høje ende for sæsonen med over 1.100 hushandler og mere end 400 salg af ejerlejligheder den seneste uge. Det viser en landsdækkende opgørelse fra Boligsiden baseret på handler i uge 39.
Boligmarkedstal fra Finans Danmark viser, at boligudbuddet historisk set falder henover efteråret. Derfor bør man som boligsælger udnytte, at køberne her har færre boliger at vælge imellem.
-Boligmarkedet har sin egen faste rytme, og selvom antallet af nye boliger, der sættes til salg, falder en smule i efteråret, er der stadig købere derude – især i øjeblikket, hvor efterspørgslen fortsat er stor. Derfor bør man udnytte muligheden for at skabe ekstra god synlighed om ens bolig, når udbuddet er lavt, siger pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.
Flere sætter deres boligsalgsplaner på pause i efteråret og vinterperioden, hvor det bliver mørkere. Men det bør man ikke lade sig skræmme af.
-De boligsøgende købere er først og fremmest i markedet, fordi de står med et konkret ændret boligbehov, og det kan opstå på alle tider af året, siger Alexander Falck Winther.
Han anbefaler derfor, at man får en ejendomsmægler til at vurdere sin bolig og lægge en plan for et eventuelt salg i efteråret.
-Vores mæglere tilbyder altid en gratis og uforpligtende salgsvurdering, og når man først har den, har man taget det første vigtige skridt mod et salg af ens bolig, siger Alexander Falck Winther.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
