Netkøb af møbler og boliginventar gør comeback oven på corona
6.9.2021 06:02:00 CEST | Nybolig | Pressemeddelelse

Bortset fra et ekstraordinært fald i det helt særlige coronaår 2020 vælger stadig flere danskere at gå en tur på internettet, når boligen skal indrettes.
Hele 44 pct. af danskere, der har handlet på internettet det seneste år, har således købt møbler og husholdningsartikler online. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Nybolig har analyseret.
Ifølge adm. direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen, er udviklingen en indikation på en større tendens, der i disse år former vores måde at bo og leve på.
-Køb af varer på internettet, hvad end det er dagligvarer bragt til døren eller nye møbler og inventar til hjemmet, vinder stadig mere frem. Danskerne efterspørger convenience - nemme, bekvemme og smarte løsninger i en travl hverdag. Og henover de seneste år er det blevet stadig nemmere at handle varer til hjemmet via nettet, siger han.
Retter sig op efter corona
Tallene fra Danmarks Statistik viser dog samtidig, at danskernes købelyst fik et hak over tuden, da coronaen ramte.
-Vi så ret markante fald i danskernes internetkøb på tværs af mange produktgrupper henover 2020 – herunder også møbler og husholdningsartikler. Da coronaen ramte Danmark, fik det forbrugertilliden til at falde nærmest fra den ene dag til den anden, og det ser vi her afspejlet i statistikkerne, siger Peter J. Mattsen.
Hos Nybolig vurderer man dog, at faldet i coronaåret ikke er styrende for udviklingen fremadrettet.
-En del kunder vil fortsat gerne have muligheden for at kunne se møblerne fysisk, inden de ryger i indkøbskurven. Men generelt ser vi, at danskernes lyst til at handle møbler og artikler til hjemmet via internettet er stigende, og vi har en klar formodning om, at det er et forbrugsmønster, der er kommet for at blive. Derfor ser vi også, at udviklingen allerede har gjort et stærkt comeback i 2021, hvor vi har fået coronaen under kontrol, siger Peter J. Mattsen.
I 2008 handlede kun 18 pct. af internethandlende danskere møbler og husholdningsartikler online. I 2021 er tallet 44 pct. Det svarer til en stigning på 144 pct. på de 13 år, hvor man har undersøgt danskernes købevaner på nettet.
Internethandlende, der har købt møbler og husholdningsartikler det seneste år
| Andel af handlende i pct. | |
| 2008 | 18 |
| 2009 | 21 |
| 2010 | 27 |
| 2011 | 44 |
| 2012 | 42 |
| 2013 | 42 |
| 2014 | 40 |
| 2015 | 42 |
| 2016 | 50 |
| 2017 | 50 |
| 2018 | 48 |
| 2019 | 59 |
| 2020 | 37 |
| 2021 | 44 |
Kilde: Danmarks Statistik
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder

Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
