Tagpap og flade tage får revival

Flade tage tage, kendt fra tressernes funktionalistiske byggestil og tage af tagpap, hørte i mange år til sjældenhederne på de danske villaveje, når typehusfirmaerne placerede deres halvvalmede tegltage i de nye udstykninger. Men de seneste fem år har det såkaldte built-up-tag og tagpaptaget fået en revival. Fra 2016 til 2021 er der sket en stigning i huse med fladt tag på 10,6 pct., mens huse med tagpap er steget 16,2 pct. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

I samme periode er antallet af huse med stråtag og fibercement faldet, mens tegltage kun er steget beskedent.

Udviklingen er ifølge Nybolig et udtryk for en mindre renæssance inden for byggeriet.

-Hvordan et hus skal se ud, er i høj grad et spørgsmål om personlig smag, og det er jo temmelig individuelt, men det ser ud til, at flere nybyggere har kigget halvtreds år tilbage for at finde inspiration, og det er måske heller ikke så underligt, siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nybolig.

Han tænker især på den enorme mængder typehuse, der er blevet bygget siden 1980´erne.

-På et tidspunkt vil der komme en modreaktion mod en bygningsmasse, som i høj grad er blevet ensrettet og konform, da de fleste nye parcelhuse er bygget efter den samme skabelon med valmet tegltag og murstensfacader. Vi oplever, at mange af vores kunder også ønsker at sætte et personligt præg på deres bolig, og samtidig er interessen for design og arkitektur stigende i disse år, hvorfor vi ser en stigning i huse med fladt tag og tagpap, siger Peter J. Mattsen.

Flade tage har haft et blakket ryg i årevis, fordi der har været udfordringer med afledning af vand, men de sidste fem år har de overvejelser ikke fyldt meget.

-Man er blevet meget bedre til at lave konstruktioner, som passer til vores regnfulde klima, derfor ser vi også flere og flere huse, som gør op med det store udhæng og det klassiske saddeltag, som vi kender det, siger Peter J. Mattsen.