Boligmarkedet er kommet op i gear igen
22.7.2023 06:00:00 CEST | Nybolig | Pressemeddelelse

Nye tal fra Boligsiden viser, at der i juni måned blev solgt 7.704 boliger. Dermed er boligsalget nu steget for tredje måned i træk. Udviklingen gør sig gældende for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.
Fra maj til juni steg hussalget således med 3,1 procent. Det er samtidig 4,3 procent højere end det gennemsnitlige salg for juni i årene 2015-2019, dvs. inden corona, hvor boligsalget boomede. Den positive udvikling sætter også sit præg på ejerlejlighedsmarkedet. Her er boligsalget steget med 4,4 procent den seneste måned.
Størst har fremgangen imidlertid været på sommerhusmarkedet. Her steg salget med hele 12 procent fra maj til juni. Det er samtidig 9,2 procent højere end det gennemsnitlige salg for juni i årene 2015-2019. Udviklingen kan dermed ikke alene tilskrives almindelige sæsonudsving.
»Oven på nogle vilde og højst usædvanlige år, er der flere indikatorer på, at boligmarkedet nu er ved at finde tilbage i sin vante gænge. Boligsalget i juni ligger for eksempel blot 2,7 procent under det gennemsnitlige niveau for juni i årene 2015-2019,« siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Nybolig.
Stigningen i boligsalget sker samtidig med en positiv prisudvikling på boliger. Således har boligpriserne været stigende de seneste fire måneder i træk. Også her er udviklingen slået bredt igennem, og omfatter både huse, lejligheder og sommerhuse.
»De markant prisfald, vi var vidne til fra sidste sommer og otte måneder frem, bliver lige så stille indhentet. Prisniveauet for sommerhuse ligger endda allerede meget tæt på sidste års niveau. Alt i alt ser jeg derfor rigtig god grund til at være både positiv og optimistisk,« siger Peter J. Mattsen.
Mens den gennemsnitlig salgspris for ejerlejligheder er steget med 1,0 procent fra maj til juni, er salgsprisen for huse og sommerhuse steget med henholdsvis 0,5 og 0,6 procent den seneste måned.
»Det kan ikke udelukkes, at den stigende handelsaktivitet og prisudvikling, vi ser i øjeblikket, også skal ses i lyset af, at flere ønsker at få del i den skatterabat, man som boligkøber opnår ved at købe bolig inden årsskiftet,« siger Peter J. Mattsen med henvisning til det nye boligskattesystem, der træder i kraft 1. januar næste år.
»Meget tyder heldigvis på, at optimismen også helt generelt er tilbage. Også selvom der med de kommende boligskatter, renteudviklingen og de nye ejendomsvurderinger lige nu er flere ubekendte, som gør det svært at spå om prisudviklingen på kort sigt. Er ens tidshorisont længere end et par år, har det dog historisk vist sig at være en vældig god investering at købe bolig. Og lige nu er næppe en undtagelse,« siger Peter J. Mattsen.
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder
Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

