Nybolig

Boligsalget i maj nåede højeste niveau i et år

Del
Med 7.360 solgte boliger i årets sidste forårsmåned, nåede boligsalget det højeste niveau siden maj sidste år.

Fra april til maj steg boligsalget med samlet 21,8 pct. Det viser nye handelstal fra Boligsiden. Fremgangen gør sig gældende på tværs af boligtyper. Mens hussalget steg med 23,8 pct., steg salget af ejerlejligheder og sommerhuse med henholdsvis 11,4 og 28,5 pct.

»Der har været lang vej op fra det dyk, markedet tog i anden halvdel af 2022 og starten af 2023. Selvom renteniveauet fortsat er højt, er både handelsaktiviteten og priserne nu godt på vej op igen. Det understreger med al tydelighed, at optimismen i den grad er tilbage på det danske boligmarked,« siger Tina Hedegaard, der er forretningsdirektør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Nybolig.

Fremgangen i boligsalget er markant i hele landet. Alene i Region Hovedstaden, der har den højeste koncentration af ejerlejligheder, steg lejlighedssalget med 9,4 pct. fra april til maj. Mest markant er udviklingen i Region Syddanmark, hvor boligsalget steg med samlet 32,3 pct.

Udvikling i boligsalget fra april til maj 2023 (procent)

Boligtype →

Region ↓

Villaer og rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

Hovedstaden

+27,2

+9,4

+42,9

+20,2

Midtjylland

+13,6

+10,6

+28,0

+14,7

Nordjylland

+23,9

+12,3

+14,3

+22,0

Sjælland

+23,5

+17,6

+22,6

+21,8

Syddanmark

+31,6

+26,4

+37,3

+32,3

Hele landet

+23,8

+11,4

+28,5

+21,8

*Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde og lystejendomme. Kilde: Boligsidens handelstal.

Mens hussalget i den grad har gjort comeback og nu ligger 0,9 pct. over gennemsnittet for maj i perioden 2015-2019, dvs. inden corona, hvor boligsalget boomede, ligger salget af lejligheder fortsat 20 pct. under gennemsnittet for maj måned i samme periode.

»Når lejlighedssalget fortsat ligger et godt stykke under det niveau, vi kender for maj måned, skal det formentlig ses i sammenhæng med, at mange lejlighedsejere stadig er tilbageholdende med at sætte til salg. Det indskrænker alt andet lige udbuddet. Interessen blandt køberne er til gengæld stigende,« siger Tina Hedegaard.

Og det er netop ikke kun boligsalget, der er i fremgang i øjeblikket. Også salgspriserne er stigende. Seneste tal fra Boligsidens Markedsindeks viser således, at salgspriserne i maj steg for tredje måned i træk på tværs af både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Med en stigning på 0,9 pct. fra april til maj (2,8 pct. siden februar), nærmer huspriserne sig dermed nu så småt niveauet for november sidste år. Samtidig er lejlighedspriserne den seneste måned steget med 1,9 pct. (3,9 pct. siden februar), og er nu på det højeste niveau siden oktober sidste år. Og endelig er sommerhuspriserne steget med 2,4 pct. fra april til maj (6,3 pct. siden februar), og er meget tæt på niveauet for samme tidspunkt sidste år.

»Sommervejret i øjeblikket gør allerede meget for at bringe smilet frem. Og med de her tal bliver de sidste panderynker glattet ud. Nok går det igen mod mørkere tider fra næste fredag, men seneste udvikling giver mig god grund til at tro på, at det ikke gælder boligmarkedet, hvor vi bør have det værste bag os,« siger Tina Hedegaard.

Kontakter

Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266

Billeder

Information om Nybolig

Nybolig
Nybolig
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300http://www.nybolig.dk

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye