Få styr på servitutterne hos din lokale Nybolig-mægler
Efter planen kommer Vurderingsstyrelsen frem mod 2024 til at udsende flere end én million nye ejendomsvurderinger til de danske boligejere. Ikke alle oplysninger fra de nuværende ejendomsvurderinger bliver imidlertid ført automatisk over i det nye ejendomsvurderingssystem. Det gælder bl.a. oplysninger om kommunale servitutter, som kan have væsentlig indflydelse på ejendomsvurderingen og dermed på, hvor meget man betaler i ejendomsskat.
I stedet bliver det nu lagt over på boligejerne selv at gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom, hvis ejendommens værdi påvirkes af offentlige servitutter, der ikke er taget højde for i den nye ejendomsvurdering.
Dog kan det være svært at gennemskue. Derfor rækker Nybolig nu en hjælpende hånd ud til alle boligejere, der savner overblik over, om deres ejendom er omfattet af en eller flere værdipåvirkende servitutter, som bør regnes med i den nye ejendomsvurdering.
»Hvis oplysningerne fra de nuværende vurderinger ikke kommer med over i det nye ejendomsvurderingssystem, kan det udløse en klækkelig ekstraregning. Samtidig kan den nye vurdering have betydning for, hvad man i fremtiden kan sælge sin bolig til. Derfor skal man være sikker på at vurderingen er rigtig. Det kræver fuldt overblik over ens ejendom – og det overblik kan Nybolig hjælpe med at skabe,« siger Martin Dam Magnussen, der er udviklingsdirektør i Nykredit Mægler, som er hovedkontor for Nybolig.
En ejendom kan være omfattet af flere forskellige servitutter. Servitutterne omfatter f.eks. rettigheder mht. ejendommens anvendelse og udformning, men også påbud og begrænsninger, f.eks. i forhold til, hvor stor en del af grundarealet, der må anvendes til bebyggelse.
»Nybolig er digitalt førende i branchen. Og alle vores mæglere har adgang til et værktøj, der giver dem indsigt i hele boligens DNA og livshistorie. Det gæler også de servitutter, der måtte være. Hvis vi på nogen måde kan være med til at sikre ro i sjælen hos de mange mennesker, der modtager brev fra skattevæsnet i den kommende tid, står vi derfor naturligvis til rådighed,« siger Martin Dam Magnussen.
Den første besked, som Vurderingsstyrelsen udsender er ikke selve ejendomsvurderingen, men en såkaldt deklaration. Fra Vurderingsstyrelsen udsender denne, har man som boligejer fire uger til at reagere og gøre indsigelse.
Relaterede links
Kontakter
Frederik Kragh Nielsen
Pressekontakt
fkni@nykredit.dk
+45 2448 6266
Billeder
Information om Nybolig
Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Pæn fremgang i salgspriserne på boligmarkedet9.5.2024 13:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Salgspriserne for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse steg fra marts til april. Udviklingen gør sig gældende i stort set alle dele af landet.
Boligmarkedet er kommet i forårshumør9.4.2024 11:03:35 CEST | Pressemeddelelse
Ved indgangen til april var der 34.439 villaer og rækkehuse til salg på landsplan. Det svarer til en stigning på 4,8 pct. i forhold til måneden forinden. Fremgangen i boligudbuddet omfatter også ejerlejligheder og sommerhuse.
Mange er på udkig efter ny bolig9.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I årets første måned foretog Nyboligs mæglere 29 pct. flere salgsvurderinger og havde 9 pct. flere fremvisninger sammenlignet med en gennemsnitlig måned i fjerde kvartal 2023. Dermed tyder det ikke på, at de nye boligskatter har dæmpet danskernes appetit på at handle bolig. De mærker bare lige efter en ekstra gang, lyder det fra Nyboligs direktør.
Se de nye boligskatter i dit nabolag21.12.2023 14:33:36 CET | Pressemeddelelse
Om lidt træder de nye regler for boligskat i kraft. Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner fra Nybolig, gør det nu muligt for boligejerne at se boligskatten i deres nabolag.
Forskudsopgørelsen er landet: Det betyder det for dig som boligejer14.11.2023 11:55:41 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan du se og rette i din forskudsopgørelse for 2024. Her giver vi dig et overblik over, hvad du som boligejer skal være særligt opmærksom på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum